Esbjerg fortæller om boligsocialt arbejde

Boligaktive fra Aarhus var på besøg

Tekst og foto: Hans Esmann Eriksen

En tidlig lørdag morgen, mens en let regn fejede over Viby Torv, mødtes 30 medlemmer fra flere forskellige boligforeninger i Aarhus for at drage med bus på en inspirationstur til Esbjerg.

Fiskerimuset i Esbjerg, som Nemat husker fra sin studietid

Fiskerimuset i Esbjerg, som Nemat husker fra sin studietid

Boligaktive på Tværs
Det Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus organiserer debatmøder, besøg og små udflugter for afdelingsbestyrelsesmedlemmer i de aarhusianske boligforeninger. Aktiviteten i Beboeraktive på Tværs har til formål at skabe et udsyn for det enkelte bestyrelsesmedlem, der går ud over afdelingens kendte rammer, og som skaber perspektiv i det boligpolitiske arbejde.

Udflugten til Esbjerg skulle demonstrere, hvordan et bydelsprojekt og en helhedsplan kan virke på tværs af en række boligforeninger i et boligområde.

Esbjerg er fremme i skoene
Siden 2008 har afdelinger fra fire boligforeninger i det østlige Esbjerg i samarbejde med Esbjerg Kommune gennemført et bydelsprojekt for et område, der omfatter 2.739 lejligheder i 14 afdelinger med i alt ca. 6.000 beboere. Fra 1. oktober i år er der skudt gang i en ny helhedsplan, der skal vare indtil 2016.

Benedikte Erlykke fra fællessekretariatet udveksler erfaringer med Susanne Rønne

Benedikte Erlykke fra fællessekretariatet udveksler erfaringer med Susanne Rønne

En koordineret indsats
Projektchef, socialrådgiver Susanne Rønne fortalte med engagement om det arbejde, hun sammen med 12 medarbejdere har gennemført og vil fortsætte med i de næste år.
Aktiviteterne, der gennemføres i fire bydelshuse fordelt i området, svarer i store træk til dem, der foretages i Gellerup/Toveshøj i dag. Der er den forskel, at de forskellige aktiviteter er koordineret og derfor skulle give en større effekt. Det må vi se, om det også sker, når den boligsociale helhedsplan gennemføres i Gellerup/Toveshøj.

Turist i Esbjerg
Efter en rundgang i boligområdet drog rejseselskabet på sightseeing. Fiskerimuseet, Svend Wiig Hansens fire store mænd og Hjerting Kirke blev set og studeret, mens deltagerne udvekslede erfaringer og historier fra deres boligforeninger.


Bydelsprojektet i Esbjerg

opnåede i 2011 blandt andet:

  • Ca. 7500 henvendelser fra beboere, der modtog rådgivning og vejledning
  • Ca. 1400 henvendelser om rådgivning i jobsøgning
  • 42 beboere, som dokumenterbart er formidlet job
  • Ca. 520 henvendelser til sundhedstjek
  • 3.700 beboere, der deltog i motionshold i Sundhedshuset og Idræt for Alle



Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt