Allan Fiskers Nødhjælp fejrer ti-årsjubilæum

Støtteforeningen holder jubilæums-reception i Yggdrasil

Tekst og foto Helle Hansen

I julen 2011 var det 10 år siden, at Allan Fisker som den første nogensinde blev kåret som Årets Østjyde af TV2 Østjylland.
Umiddelbart efter nytåret i 2002 blev Støtteforeningen for Allan Fiskers børnehjem i Riga stiftet for at formalisere økonomien omkring udsendelsen af containere med tøj til Letland.

I efterårsferien sendte Allan Fisker endnu en fuldt pakket container af sted til Riga. Selv om flere af de faste slæbere meldte afbud på grund af ferien, gik arbejdet hurtigt med at få stablet de 1638 banankasser, som kan presses ind i den store 40 fods container, som denne gang blev fyldt med 130 kasser med sko, 49 kasser legetøj, 28 kasser tasker, 28 kasser køkkenudstyr og 1403 kasser genbrugstøj.

Altid med smil på læben
Enhver i Gellerup kender til Allan, når han kommer kørende på sin gamle cykel i sin blå Kansasdragt. Altid med et smil på læben og ofte med bagagebæreren godt fyldt op med papkasser og gode ting og sager, som han har fundet rundt omkring i Gellerupparkens containergårde.

Støtteforeningen bag Allan Fiskers børnehjem synes, at et 10 års jubilæum skal markeres, og det gør foreningen med en hyggelig reception i beboerhuset Yggdrasil, Dortesvej 35A, lørdag den 1. december klokken 15 – 17.

Nye lokale skal findes
Ved receptionen bliver der budt på gløgg og æbleskiver – og Allan vil fortælle seneste nyt og vise billeder fra børnehjemmet i Riga.

Der bliver også mulighed for at høre lidt om fremtidsplanerne for Allans tøjindsamlinger, når den blok, hvor han også har sit kælderlager, inden for de næste par år skal rives ned i forbindelse med Helhedsplanen.

Eventuelle tiltænkte gaver til jubilaren bedes venligst indsættes på støtteforeningens konto i Sparbank reg. nr. 9895 – konto 000 152 7282.

Del eller print denne side:  

Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)

© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt