Antennebidrag stiger

Læserbrev. Illustration af Jesper Ankjær

Midt i en krisetid er mit antennebidrag steget med 26½ procent hen over nytårsaften. Og programmerne er såmænd ikke blevet bedre af den grund!

Jeg troede, at administration og bestyrelse arbejdede for at holde vores huslejeudgift så langt nede som muligt, for jeg bor jo i en social boligforening.

Så nu sidder jeg tilbage og kikker fjernsyn med en dyb undren.
 
Med venlig hilsen,
Bo Fosdal
Jernaldervej 263, Holmstrup.

Svar på læserbrev om antenneforening

Tak for læserbrevet, som kun delvist kan kommenteres af Antenneforeningen Aarhus.

Bo Fosdal opfordrer administration og bestyrelse til at arbejde på at holde beboernes huslejeudgift så lav som muligt, og det kan bestemt ikke være Antenneforeningen Aarhus, der skal kommentere på dette, men Brabrand Boligforenings administration og bestyrelse.
 
Hvad der opkræves i Bo Fosdals afdeling har jeg som bestyrelsesmedlem i Antenneforeningen Aarhus ikke kendskab til. Det ved kun B.B.-administrationen, som også vil kunne gentage den specifikation af antennebidraget, der allerede er meddelt samtlige beboere inden udgangen af september 2012 i forbindelse med huslejevarslingen for 2013.
 
Hvad jeg KAN kommentere ang. betalingen for 2013, er, at det siden 15. september 2012 har stået på Antenneforeningen Aarhus’ hjemmeside, at alle medlemmer af Antenneforeningen Aarhus siden 1. oktober 2012 i tv-basispakken har kunnet modtage tre nye betalingskanaler: TV3, TV2 Charlie og DK4  – uden beregning indtil udgangen af 2012.

Pr. 1. januar 2013 er programafgiften for de tre tv-kanaler til gengæld indregnet i opkrævningen, hvilket har betydet en stigning i betalingen for tv-basispakken.
Derudover er betalingen for 2013 reguleret med bl.a. Copydan-afgift og almindelig prisregulering.

Med venlig hilsen
Aase Asmus Christensen
Antenneforeningen Aarhus




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt