Afd. 1: Fastelavnsfest i Hans Broges Parken

Afdeling 1 – Hans Broges Parken

Tøndeslagning og hygge

Af Inger Bloch

Søndag 10. februar var der som sædvanlig hængt fastelavnstønder op i garagegården.

Der var over 100 tilmeldte, og mange af de dejlige børn var fint klædt ud. Blandt andet var der en uhyggelig, men sød lille heks – og en stor pige var iført badekåbe, mens en kam sad og vippede i hendes hår. Det var sjovt fundet på!

Vejret var køligt, men det var da heldigvis tørvejr.

Under tøndeslagningen blev en dreng forskrækket. Han stod nemlig lige i skudlinjen, da et bræt kom flyvende og gav ham en mavepumper.
Der blev uddelt præmier til kattekonger og kattedronninger; navnene ses her:

Efter præmieuddelingen myldrede alle over til blok A’s kælder, hvor der var dækket op i selskabslokalet, cykelkælderen og mødelokalet. Her vankede der fastelavnsboller, kakao og kaffe – og en slikpose til alle børnene.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt