Afd. 2: Efterlysning

Afdeling 2 – Søvangen

Afdelingsbestyrelsen efterlyser interesserede til arrangementsudvalg

Tekst og foto af Kirsten Hermansen

Alle beboere i Søvangen er glade for de traditionelle fester, og de fleste vil nødigt undvære dem. Afdelingsbestyrelsen har imidlertid ikke ressourcer til at stå for arrangementer på grund af rigtig meget andet arbejde for tiden i forbindelse med renovering, og det prioriteres højest.

Derfor efterlyser bestyrelsen interesserede beboere, der vil være med til det praktiske arbejde i arrangementsudvalget i koordinering med et bestyrelsesmedlem eller to, og der blev afholdt et møde 15. maj for at høre, om beboerne var interesserede i at planlægge festarrangementer.

Bestyrelsen  i afd. 2 efterlyser interesserede beboere

Bestyrelsen i afd. 2 efterlyser interesserede beboere

Jubilæumsfest sikret
Syv beboere mødte op, og tre af dem var interesserede i at deltage i tilrettelæggelsen af den kommende 60-års-jubilæumsfest. Man fandt ikke interesse for yderligere, men blev enige om på det kommende beboermøde igen at opfordre beboere til at melde sig. Og man behøver kun at stå for én slags fest – altså enten jubilæum eller Sankthans eller Fastelavn.

Brug for dig
Meld dig, du, der gemmer dig. Måske er du lige den rigtige til at være med til at stå for sådant et arbejde. Det er rigtig dejligt at lave noget sammen med andre og få det til at lykkes.
Afdelingsbestyrelsen kan kontaktes på arrangementer.sovangen@hotmail.dk eller 2. onsdag hver måned kl. 17.30 på Louisevej 18




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt