Beboere og borgere med i beboerhuse og bypark

Brugerprocessen klar med åben workshop for alle 4. juni

Af journalist Marianne Stenberg, Brabrand Boligforening. Illustration af Jesper Ankjær

Beboere og borgere er godt i gang med at komme med input og ønsker til de to nye beboerhuse og ny bypark i Gellerupparken og Toveshøj. Tirsdag d. 4. juni i Globus 1 er der åben workshop for alle beboere og borgere.

Brugerprocessen blev skudt i gang d. 30. april med et informationsmøde i Globus 1, og den løber frem til d. 20. juni med et åbent arrangement, hvor der er ”sidste udkald” for input og ideer samt opsamling på de bidrag fra beboere og borgere, der er kommet under processen. I mellemtiden har der været afholdt en pilotworkshop. Der har været åbne boder i City Vest og på Aabyhøj Torv. Beboere har deltaget i guidede ture, hvor de har fortalt om udfordringer og kvaliteter i boligområdet. Samtidig er 30 interessenter blevet interviewet.

Pilotworkshop har været afholdt d. 21. maj i Globus 1. I alt var ca. 50 piloter udvalgt i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening. Piloterne har på workshoppen tegnet fremtidsscenarier for, hvordan kunne de forestille sig indhold m.m. for beboerhusene og byparkerne, samt hvordan bindes de forskellige elementer sammen.

Tirsdag d. 4. juni kl. 16.00 i Globus 1 er der åben workshop for alle – både beboere og borgere. Her får alle mulighed for at medvirke aktivt til at konkretisere piloternes fremtidsscenarier. Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune opfordrer her beboere, der har en interesse i de nye beboerhuse og bypark, om at møde op til den åbne workshop fra kl. 16.00 – 18.00 i Globus 1. For beboere på Toveshøj bliver der indsat busser til og fra Globus 1.

Torsdag d. 20. juni kl. 16.00 – 18.00 i Globus 1 er der et åbent aftenarrangement for beboere og borgere, hvor deltagerne kan høre, hvad der er indkommet af input, og kommentere dem, inden brugerprocessen slutter. Her vil der også blive arrangeret bustransport for beboerne på Toveshøj.

Busser kører til og fra Toveshøj

Åben workshop den 4. juni kl. 16.00 – 18.00
og
åbent arrangement d. 20. juni kl. 16.00 – 18.00 i Globus 1

For beboere på Toveshøj tilbyder vi bustransport til og fra Globus 1.

Afgang kl. 15.30 fra busrute 5 og 18´s gamle endestation ved Tovshøjskolen.

Afgang fra Globus 1, når møderne er slut kl. 18.00.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt