Gellerup.nu og her (juli ’13)

Det fortæller vi om i magasinet, som beboerne i Gellerupparken og Toveshøj får sammen med Skræppebladet

Af Birger Agergaard

Gellerup.nu er en selvstændig del af Skræppebladet, og den omdeles til beboerne i Gellerupparken og Toves-høj. Du kan også finde alle udgaver på www.skraeppebladet.dk

Der er kommunalvalg om mindre end et halvt år – og vi har travlt! Stemmeprocenten i Gellerup skal hæves markant i forhold til de beskedne 42,9 procent ved det seneste kommunalvalg. Vi bringer nogle gode rollemodeller i spil og hører, hvorfor de synes, det er vigtigt at stemme – og på forsiden (billedet) ses den første af dem, Gellerups kendte postbud Gülizar Erkus. Vi skriver også om andre valg-indsatser, som kommunen i øvrigt giver en sum penge til.

Gellerup.nu inviterer de unge til en sommerkonkurrence med gode præmier. Vi vil gerne have de unges bud på, hvad sammenhold og Gellerups ”gode historie” er for dem. Bidrag kan være tekst, foto, video, whatever!

Rabih Azad-Ahmad har været en tur i Sundscaféen for at få tjekket sin generelle sundhedsfaktor – og den er positiv. Rabih fortæller om, hvordan han holder sig sund – og han opfordrer blandt andet sine med-beboere til at sætte sig på cyklen.

En anden kendt beboer – folketingsmedlem Jens Joel – har nu boet i Gellerup i knap et år, og vi kan hilse og sige, at han ikke har fortrudt!

Endelig kan vi fremhæve historien med Mahad Hersi – han kom til landet i 1998 som somalisk flygtning, og nu starter han på drømmestudiet sociologi i Aalborg.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt