Kom og sæt dig!

En bænk ved en vej i Søvangen

Tekst og foto af Kirsten Hermansen

Bænken er for nylig blevet placeret midtvejs på en lang vej, hvor den er tænkt som et pusterum for ældre og gangbesværede beboere.
Her står bænken så, som et omdrejningspunkt for en god snak – men desværre altid skrigende tom, som et billede på fravær.

Vi undgår så vidt muligt at udstille os selv, og er der en ledig bænk på vejen, sætter vi os ikke, hvis det ikke er nødvendigt. Vi er heller ikke så glade ved, at andre sætter sig, hvor vi lige har slået os ned. Gud forbyde, hvis vi skulle snakke med hinanden.

Det passer nu ikke helt. Vi er af natur ret nysgerrige.

Måske kan man godt forstå, at der aldrig sidder nogen her. Når man sætter sig på en bænk, så er det, fordi man har lyst til at kikke udad. Nysgerrigt følge med i livet, der glider forbi.

Nogle gange sætter man sig også, fordi der er noget smukt at kikke på. En udsigt, et udsyn over landskabet med marker, by og eventuel en dejlig sø.
Udsynet her er dog gemt bag træer, træer og atter træer, og der er ikke meget liv, der glider forbi.

Så den tomme bænk på en vej i Søvangen er næsten altid overladt til sit eget selskab sammen med det triste udgåede træ lige overfor bænken.
En krog af afdelingen, hvor gennemsnitsalderen er høj, og livet, der hvor der sker noget, ikke ses så meget mere.

På bænken
Denne historie er en del af en serie om bænke i boligforeningens forskellige afdelinger.
Månedens artikel er fra Søvangen.
Hvis der i jeres afdeling er en særlig bænk, så fortæl redaktionen om den. Så kommer vi og laver en historie.



Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt