Flere beboere søges

Brugerprocssen på beboerhuse og bypark savnede beboerne

Af Marianne Stenberg, journalist, Brabrand Boligforening

Der var pænt fremmøde til den sidste workshop i Globus1 torsdag den 20. juni, og dermed sluttede godt to måneders borgerinddragelse på de to beboerhuse og bypark, der skal opføres i forbindelse med Helhedsplanen. Det har været to måneder med workshops, åbne boder, guidede ture, interessentanalyser og en Facebook-side. Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune vil gerne sige tak til alle, der har taget tid til at være med i processen, for det engagement, som alle har vist.

Der er kommet rigtig mange gode ideer, som nu skal indarbejdes i byrumskonkurrencen, som er en arkitektkonkurrence på byparken, pladser og de grønne områder. Byrumskonkurrencen løber af stablen fra nu og frem til foråret 2014, hvor der kåres et vinderprojekt. Samtidig udskrives en konkurrence på de to beboerhuse, som omfatter et beboerhus i Gellerupparken og et sundhedshus på Toveshøj.

Du kan læse mere om byrumskonkurrencen på vores Facebookside Helhedsplanen Gellerup Toveshøj. Her kan du også følge med i, hvad der sker med Helhedsplanen generelt: Genhusning, vejprojektet samt alle de gode aktiviteter, der foregår i området. På www.helhedsplangellerup.dk er der også information at hente, ligesom du på vores ipad app Helhedsplanen Gellerup kan få et godt grafisk overblik over Helhedsplanens mange projekter.


 
For få beboere
Selv om mange har vist engagement i borgerinddragelsen, så havde både Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune gerne set flere beboere deltage. Der er enighed om, at vi kører endnu en proces efter sommerferien, så vi får bedre fat i beboerne.

Har I gode forslag til, hvordan vi får beboerne mere med i processen, så hører vi rigtig gerne fra jer. Det gælder også gruppen af unge, som vi også gerne vil have fat på og høre, hvilke ideer I har til jeres område. Fang os på Facebook.


 




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt