Styrmand går fra borde

Brabrand Boligforenings direktør gennem rigtig mange år har valgt at stoppe

Af Elsebeth Frederiksen og Kirsten Hermansen.
Arkivfoto: Brabrand Boligforening (Flemming Jeppesen) og Torben Overgaard

Det er ikke en ”hr. hvem-som-helst”, der takker af. Direktør Torben Overgaard har stået ved roret i boligforeningen i 43 år, og som en opfølgning på tidligere interview i forbindelse med 40-års-jubilæet, fortæller han gerne igen om sin baggrund. Og hvorfor han netop havnede i Brabrand Boligforening – og blev der så længe. Afslappet og slet ikke påvirket af den store beslutning tager han venligt og imødekommende imod Skræppebladets to repræsentanter og er helt åben i forhold til vores mange spørgsmål.

Torben Overgaard er glad for at forlade jobbet nu, hvor helhedsplanen er sat godt i gang.

Torben Overgaard er glad for at forlade jobbet nu, hvor helhedsplanen er sat godt i gang.

Københavnerdreng flytter til Jylland
Torben Overgaard er født i København og kom i 1960 som 14-årig til Jylland.
”…som en anden indvandrer,” spøger han og fortsætter: ”Men uden sammenligning i øvrigt… så var det en form for kulturchok.”

Efter en Højere Handelseksamen, noget erhvervserfaring og et halv års tur omkring college-uddannelse i London var han klar til at erobre verden. Han søgte derfor kassererstillingen, der var blevet ledig i Brabrand Boligforening.

Selv om Torben Overgaard på det tidspunkt nok ikke helt havde den praktiske erfaring, som en sådan stilling krævede, så kunne den daværende forretningsfører, Oluf Sørensen, se mulighederne i den unge mand. Et arrangement med en elevtid på nedsat tid blev aftalt. Og mon ikke hans vej allerede her var udstukket? For bortset fra militærtjeneste ved Jysk Telegrafregiment og et 3-årigt konsulentjob i Boligselskabernes Landsforening, så har han i 43 år arbejdet udelukkende for boligforeningen.

Hvor kom drivkraften fra
”Naturligvis har jeg fra tid til anden haft lyst til andet. Jeg har også fået tilbud. Blandt andet et spændende tilbud i udlandet. Desværre var det med kort varsel og kunne af praktiske grunde ikke realiseres,” svarer han på det uundgåelige spørgsmål.

”Jeg har stor interesse for arkitektens arbejde, byggeri, håndværk og meget af det, som man beskæftiger sig med i en altid skabende og innovativ boligforening. Det har været spændende at være med til at præge nybyggerier i pagt med tiden. Interessen for klima og miljø har været til stede, også før det blev almindelig snak,” fortæller han.

Faktisk har han selv tegnet huse for venner og familie, som i dag er blevet bygget og beboet.

”Min interesse kombineret med min viden og kunnen med de administrative systemer har været en del af drivkraften. Hvis arbejdet ikke er sjovt, så går jeg,” siger han.

Et ansvarsfuld job som chef for mange mennesker
”Mit udgangspunkt er altid en grundlæggende tillid til andre mennesker, og så længe man ikke har misbrugt den tillid, så vil den være der. Jeg har enkle leveregler, og det gør det nemt at forholde sig til sine medmennesker. Det er også medvirkende til, at jeg kommunikerer meget direkte, og jeg siger, hvad jeg mener.

Folk kan se på mig, når jeg er vred, men jeg bærer aldrig nag. Jeg har altid givet mine medarbejdere brede rammer. ’Der er ikke noget, I ikke kan finde ud af’ er min holdning, og jeg mener, at tilgivelse er meget bedre end evig tilladelse,” siger han om sin ledelse.

Torben Overgaard har et ønske om, at folk skal have det godt på arbejdet, og selvom han nogle gange har været nødt til at afskedige folk af forskellige årsager, er det vigtigt for ham, at medarbejderne har haft en positiv oplevelse af at arbejde i boligforeningen, også selvom det er endt med en fyring.
”At kunne tænke med hjertet, og ikke kun med hjernen, er vigtigt,” understreger han.

Hans direkte form har nok gjort, at nogle har været meget irriteret på ham. Han indrømmer, at han er bevidst om det, men de lussinger, det har givet, har ikke gjort ondt.
”I den sammenhæng tror jeg, det er godt, at jeg ikke har følt mig fristet udi det politiske liv, hvor den direkte form slet ikke egner sig,” siger han.

Men selvom han har en direkte form, har han også ofte fået at vide, at han er for flink. Det er han på en måde glad for at høre, for det må betyde, at han er vellidt hos personalet, mener han.

Det boligsociale arbejde nu og i fremtiden
”Det er et privilegium, at jeg har fået lov til at yde mit bidrag til samfundets udvikling gennem mit lange arbejde på det boligsociale område. I dag mangler mange mennesker den tilgang til samfundet, at man gerne stiller spørgsmålet: ’Hvad kan jeg bidrage med?’ I stedet for er vi mange gange blevet en flok af brokkerøve. Det er en kedelig udvikling!”

Her kunne Torben Overgaard godt tænke sig at få nogle af de gamle dyder tilbage. Hvor man yder, før man kan nyde, så at sige.

”Det boligsociale ansvar har altid ligget mig på sinde, og jeg har været bevidst om, at min opgave var at skabe trygge rammer for mennesker, der ikke selv har lyst eller ikke selv kan købe deres egen bolig. Den beboerdemokratiske del af arbejdet har altid været langsommelig og svær.

Måden, man kommunikerer på, har også sine svage sider, og beboerdemokratiet tager rigtig meget tid. Det er nødvendigt med medindflydelse fra beboerne, men måske er der andre måder at strukturere det på. Der er behov for, at der tænkes nye tanker her. Måske på den måde, at beboerne skal på banen, når der er konkrete sager, der berører dem direkte. Der er behov for nye tanker omkring fremtiden på dette område, ellers er jeg bange for, at det måske har overlevet sig selv. Den proces skal i gang, nu med en anden direktør til at tage over.”

Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj
Torben Overgaard har været meget involveret i helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj.

Han var faktisk med til at opfinde den. En opfindelse, som i starten kun var ved tanken, da der ikke var lovhjemmel for denª i begyndelsen. Han fremsatte sine ideer over for den tidligere stadsarkitekt Gøsta Knudsen og boligekspert Jørgen Nue Møller, som ifølge Torben Overgaards egne ord kaldte disse tanker for ’geniale’.
Det var regeringens senere ghettolov, som kunne gøre helhedsplanen til virkelighed.

Torben Overgaard er glad for at forlade jobbet nu, hvor helhedsplanen er sat godt i gang.

”Det er det rette tidspunkt, og nu må andre overtage, hvad jeg startede,” forklarer han.

Som tingene ser ud lige nu, vil han gerne bare stoppe så hurtigt som muligt, fordi hans arbejde i boligforeningen er overstået.

Svære beslutninger
Selvom han er stolt af mange af de ting, han har opnået, kan han også fortælle om beslutninger, som har været svære. Et eksempel er den første udsætning af en familie i Skovgaardsparken, hvor han var til stede som repræsentant fra boligforeningen.

”Her stod en mand med en stor hund, og de sociale myndigheder trak af sted med tre børn. Man vidste bare, at disse børn nu ville komme på børnehjem, og faderen stod der med sin store hund og så ligeglad ud. Det var utroligt hårdt,” fortæller han.

Han forklarer også, at det jo er en del af jobbet, men det bliver aldrig nemt.
Men ellers fortryder han ikke de beslutninger, han har taget.

”De har været nødvendige, også selvom det i bakspejlet har været hårdt, og ikke alle har været enige. Men en del af det at være chef er jo netop at tage de store og svære beslutninger,” mener Torben Overgaard.

Tid til familien
Nu stopper han snart og kan endelig komme til at lave nogle af de ting, han ikke har haft tid til tidligere med en arbejdstid, der ofte sneg sig op på 60 timer.

Der er nogle renoveringsopgaver derhjemme, som han længe har villet lave, men som han ikke har haft tid til, mens han arbejdede. Han skal blandt andet i gang med at bygge hus til datteren, svigersønnen og børnebørnene, lige op ad hans egen grund. På den måde kommer han nok også til at se mere til familien, som måske i disse år har følt sig lidt forsømt.

”Som nogle af de første deltog jeg allerede i begyndelsen af 70’erne i en uddannelse i organisation, på en tid da dette slet ikke var opfattet som et rigtigt fag. Og jeg fik lavet et speciale i den anledning, der dog aldrig blev publiceret.”

”Som nogle af de første deltog jeg allerede i begyndelsen af 70’erne i en uddannelse i organisation, på en tid da dette slet ikke var opfattet som et rigtigt fag. Og jeg fik lavet et speciale i den anledning, der dog aldrig blev publiceret.”




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt