Vi spørger én gang til

Syv dialogmøder i Foreningernes Hus om byrumskonkurrencen

Af journalist Marianne Stenberg, Brabrand Boligforening

Brabrand Boligforening har sidst i august gennemført syv dialogmøder i Foreningernes Hus med grupper af aktører fra både Gellerupparken og Toveshøj.
Målet er at få spurgt én gang til, om der er input, forventninger m.m., som vi ikke har fået med i de første runder af brugerprocessen, som løb af stablen fra april til juni.

Bred vifte af aktører
De syv dialogmøder har været fordelt på følgende grupper:

  • Beboerhuset Laden, Gellerup Højskole, Beboerhuset Yggdrasil, Livsværkstederne og Fællessekretariatet
  •  Imamerne og Gellerup Kirke
  •  Foreningerne i Foreningernes Hus og Yggdrasil
  • Sportsklubberne
  • Cirkus Tværs og Verdenshaverne
  • Afdelingsbestyrelserne
  • Endelig er der også gennemført en ”undersøgelse” blandt beboere i en opgang på Gudrunsvej.

Følg med på Facebook
Du kan på Facebook læse de input, der er kommet frem under dialogmøderne. Her kan du også selv komme med din mening.
Der vil løbende gennem hele arbejdet med Helhedsplanen være fokus på beboerinddragelse, så beboerne vil få mulighed for gennem hele processen at sige, hvad de mener.

Også hørt når der skal lave veje
Det gælder også, når arbejdet med vejprojektet nærmer sig.
Her vil man i forhold til beboerinddragelsen ”skrue” projektet ned i mindre etaper og så få snakket med de beboere i et område, der er tættest på arbejdet, og dermed også bliver mest involveret.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt