Afd. 14: Lille afdelingsmøde i Borumtoften

Afdeling 14 – Borumtoften

Hurtigt møde, hvor budgettet blev vedtaget

Af Elsebeth Frederiksen

Dette er taget efter referat af boligforeningen. Hele referatet kan findes på boligforeningens hjemmeside.

Afdeling 14, Borumtoften, er en af de mindste afdelinger i Brabrand Boligforening. Den består af seks rækkehuse med ældreboliger. Denne afdeling befinder sig mellem Sabro og Harlev.
Da det er en lille afdeling, kommer der selvfølgelig ikke mange deltagere til beboermødet, og det seneste møde var ingen undtagelse.

Her var der mødt repræsentanter for fem lejemål op, altså næsten fuldt hus. Da det er en lille afdeling, sker der heller ikke så meget, og årsberetningen var hurtigt overstået med forklaring om, at arealet mellem Borumtoften og præstegården udtyndes, og at træer fældes.

Derefter forklarede den fungerende direktør for Brabrand Boligforening, Mogens Clingman, om de nye strukturer, som Mussmann har analyseret sig frem til, og hvordan den nye direktør skal findes.

Derudover blev der snakket om bygningen af Havnehusene på Aarhus Havn, Helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj, den nye afdeling Kildeager og de store renoveringsprojekter i Skovgaardsparken og Søvangen.

Derefter stod Mogens Clingman også for budgettet. Der skulle stemmes for en stigning i huslejen på 2,14 procent svarende til kr. 19,20 pr. m2 pr. år, og der var en stemme imod og to for. Derfor blev stigningen vedtaget.

Sidste punkt på dagsordenen var valg til afdelingsbestyrelsen, hvor der skulle vælges nye medlemmer. Det blev Kim Mørch, Ole Sørensen og Dennis Sjøgaard.Katrine Sjøgaard blev 1.-suppleant.
Der blev ikke valgt repræsentant til FAS eller Skræppebladet.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt