Da drømme skabte Brabrand Boligforening

Almindelige menneskers behov, visionære borgere og en dygtig arkitekt skabte boligforeningen i Brabrand, som vi kender den i dag

Af Sean Ryan Bjerremand. Fotos udlånt af Brabrand Lokalhistoriske Arkiv

Brabrand Boligforenings stiftelse var frugten af drømme hos helt almindelige mennesker, der ønskede sig et bedre liv i en ordentlig bolig. En af dem er 91-årige Niels Schjeldahl, der den dag i dag er bosiddende i Brabrand Boligforenings afdeling 2, Søvangen. Han blev gift i 1946, og i lighed med mange andre unge mennesker havde Niels Schjeldahl og hustruen Lizzie svært ved at finde noget at bo i.

Fra opførelsen af Skovgårdsparken – de store, rummelige arealer fornemmes i billedet

Sognet i Brabrand havde købt Højriisgården, og der blev der indrettet tre lejligheder, som alle var i dårlig stand. Blandt andet døjede man med løbesod fra en brændeovn, og i vinterhalvåret var der is på soveværelsesvæggene. Lokummet lå i et udhus 50 meter fra hoveddøren.

Den 28-årige arkitekt Knud Blach Petersen arbejdede dengang på C.F. Møllers tegnestue i Århus. Han kendte til boligmanglen, og han var ivrig efter at komme i gang i sin egen tegnestue. I 1948 kontaktede han Niels Schjeldahl for at snakke om lave en boligforening. Efter at have talt sammen om tingene besluttede de at gå videre med ideen. Niels Schjeldahl kontaktede den unge fabriksejer E.V. Jørgensen, der var en driftig herre, der på dette tidspunkt stod bag etableringen af Jysk Varmekedelfabrik, som lå i Bazar Vests sydvendte bygning.

E.V. Jørgensen var med til at stifte
Brabrand Boligforening i 1948

E.V. Jørgensen var også med på ideen om at stifte en boligforening. Det skulle der 10 mennesker til for at gøre, og det blev Niels Schjeldahls opgave at finde dem. Og det var ikke svært dengang at lede efter unge mennesker, der blot ønskede sig en lejlighed, for det skulle der til, for at de kunne blive gift.

Niels Schjeldahl var frem til 1957 Brabrand Boligforenings forretningsfører, og derefter sad han i bestyrelsen frem til 1965.

Hans Broges Parken – 1951

Ikke for almindelige mennesker

Sognerådsformand O. A. Nielsen hjalp med at skaffe arealet til det første byggeri i Hans Broges Bakker. Her stod de første lejligheder færdigbygget i 1949. Herefter blev det imidlertid så som så med opbakningen til byggeriet, og sognerådet sagde stop, efter at de første 36 lejligheder var bygget.

Man mente, at det var alt for megen luksus med bad og centralvarme, og det til en pris af 125 kroner om måneden. Det var for meget for almindelige mennesker. Til sammenligning havde det kostet 50 kroner om måneden at bo på Højriisgården, og der blev i folkemunde talt om, at det nok var nødvendigt at leve af havregrød for at kunne bo i Hans Broges Parken.
Alligevel var det nemt at udleje lejlighederne, og sognerådets nej holdt ikke længe. Så i 1952 stod yderligere 58 lejligheder færdige i Hans Broges Parken.

Visionerne omkring 1960

Søvangen og Skovgårdsparken

Arkitekten hed også Knud Blach Petersen på boligforeningens næste projekt, som var Søvangen. Her blev det til en markant forøgelse af lejlighedstallet med hele 425 lejligheder, rækkehuse og fritliggende huse. Det var et smukt byggeri i gule mursten med små altaner på blokkene. Her var en fantastisk beliggenhed i det bakkede areal ned mod Brabrand Sø.

Inden længe var visionerne om endnu flere boliger og et stort indkøbscenter på tegnebrættet. Og i midten af 1960´erne stod Skovgårdsparken klar, mens Hans Broges Parken blev udvidet med rækkehuse på vejen, som hed Udsigten.

Nu havde Brabrand Boligforening tre afdelinger, men alt dette var imidlertid kun forløberen for projektet, der for alvor skulle manifestere Brabrand Boligforening i lokalsamfundet, og Blach Petersen i de arkitektoniske historiebøger: Gjellerupplanen.

Første spadestik ved Gellerup Center

Vi har endnu ikke set det hele

I det bakkede terræn på den anden side af Silkeborgvej var boligforeningen i 1967 begyndt at opføre, hvad der siden 1973 har heddet Gellerupparken. Og nu var, som fortælleren i Brabrand Boligforenings 25-årsjubilæumsfilm ”Miljø for millioner” annoncerer, ”Det første spadestik… nej, første dozerstik” til Gellerupcenteret taget.

Nu var det ikke blot nogle lejligheder af god kvalitet, Brabrand Boligforening stræbte efter at bygge, nu var det en hel by. 80 millioner kroner var der blevet lagt ind i etableringen af Gellerup Center, som Brabrand Boligforening på dette tidspunkt var hovedaktionær i.

Pengene brændte i lommerne

Brabrand Boligforening havde købt billig landbrugsjord. Tousgården var købt billigt for 6,25 kroner pr. kvadratmeter, men investeringerne brændte i lommen og forudsatte nye investeringer i byggerier, som kunne give reelle indtægter.

Efterhånden som byggeriet af Gjellerupplanen skred frem, kom indtægterne i foråret 1973 op på 37 millioner kroner. Samtidig var boligforeningens samlede investeringer nået op på 550 millioner kroner, det samme som prisen på to gange den nyeste Lillebæltsbro.

Det var et byggeri med det bedste af datidens teknik og med samlebåndsbyggeri. Således var der hver dag tre lejligheder færdige ud af de i alt 1776, der skulle bygges.

En by i byen

Gjellerupplanen stod færdig i 1972. Det år kom indtægterne fra de nu fire afdelinger op 30 millioner kroner, og efterhånden kom indtægterne i 1973 op på 37 millioner kroner. Toveshøjs 624 lejligheder nord for Tousgården blev også bygget i årene 1968-1972.

Gellerupparkens svømmehal og de 19 børneinstitutioner plus Kultur- og Aktivitetscenteret lige over for Gellerup Centeret og Gellerup Kirke, som stod færdig i 1976, var resultatet af bestræbelserne på at skabe en by i byen. Og det var et resultat, som boligforeningen ikke ville have nået, hvis det ikke havde været for nogle beslutsomme unge mennesker i efterkrigstidens Danmark og en visionær arkitekt.

Men så kom krisen

I 1973 kom oliekrisen, og den vendte populært sagt op og ned på samfundet. Og i 1976 skulle Brabrand Boligforening komme til at stå over for truslen om en konkurs.

Det kan du glæde dig til at læse mere om i et kommende nummer af Skræppebladet.