Gellerup.nu og her (nov. ’13)

Det fortæller vi om i magasinet, som beboerne i Gellerupparken og Toveshøj får sammen med Skræppebladet

Af Birger Agergaard

Gellerup.nu er en selvstændig del af Skræppebladet, og den omdeles til beboerne i Gellerupparken og Toveshøj. Du kan også finde alle udgaver på www.skraeppebladet.dk

Forsiden på gellerup.nu er et fotografi fra filmoptagelser i Gellerup. Chadi Abdul-Karim er ”hjemme” for at skyde en super8-film om blandt andet sin opvækst i bydelen.

En alarmerende lav stemmeprocent ved det seneste kommunalvalg er baggrunden for, at såvel Gellerup som Aarhus Kommune reber sejlene og sætter gang i en række aktiviteter og møder, der skal hæve stemmeprocenten. Vi har et valgtema, hvor vi har fået god hjælp fra elever på Rødding Højskole:

  • Vi har lavet en rundspørge – og skal vi dømme efter den, så vil stemmeprocenten stige markant, og Gellerup stemmer igen ’rødt’.
  •  Vi har interviewet kandidater fra modpolerne Dansk Folkeparti og Enhedslisten om, hvad der skal gøres for Gellerup.
  • To ungdomspolitikere fortæller, hvordan de vil komme Gellerups unge i møde.
  • Vi har en oversigt over de forskellige valgaktiviteter i de tre uger frem til kommunalvalget og regionsrådsvalget.
  • Vi bringer også valg-flyers med to af Gellerups rollemodeller, som opfordrer alle til at stemme. De to er pædagog Najma Ahmed Mohamoud og imam Radwan Mansour.

Af mere ”almindeligt” stof har vi en artikel fra Toveshøj, som længe har forsøgt at råbe myndighederne op om stigningen i hærværk og kriminalitet. Vi rapporterer fra et borgermøde om problemet.
Og så har vi fået en Danmarksmester! Mahmoud Zaabout er landets bedste til FIFA-fodboldspil i sin aldersklasse – det har vi en lille historie om.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt