Ny hjemmeside til boligforeningen er på vej

Der er øget fokus på vigtigheden af god webkommunikation i Brabrand Boligforening

Af Pernille Benzon, Kommunikation og marketing, Brabrand Boligforening

Der arbejdes i øjeblikket intensivt på at lave ny hjemmeside for Brabrand Boligforening.
Hjemmesiden vil ud over et nyt design byde på tilmelding til SMS-service, nem adgang til søgning af bolig, inspirationsfilm fra afdelingerne og integration til YouTube og Facebook.

Der vil også blive mulighed for at downloade en lang række af de oplysninger og formularer, som i dag udelukkende findes i papirform, blandt andet indhold af indflyttermappe m.m.

Nem adgang til referater
For afdelingsbestyrelser og beboere vil der også blive hurtigere og nemmere adgang til at søge referater, ordensreglementer og andre dokumenter af relevans for afdelingen, samt nem tilgang til kommunikation med varmemester, inspektør og bestyrelse.

Der vil også være mulighed for, at alle afdelinger i Brabrand Boligforening kan lave deres egen hjemmeside i forlængelse af afdelingspræsentationen.

Mulighed for ændringer
De enkelte afdelingsbestyrelser får naturligvis mulighed for at komme med ændringsforslag og ønsker, før den nye hjemmeside går i luften. I slutningen af oktober er der blevet udsendt et link til hjemmesiden, så beboerrepræsentanterne har kunnet logge ind og klikke sig igennem siden. Der vil også her være link til kommentarformular m.m.

Den nye hjemmeside forventes at gå i luften medio november.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt