Billedfortællinger fra et århundrede – i et skønt foredrag på Gasværket

Arbejdspladsen i Brabrand i gamle dage var hovedtema

Tekst af Sean Ryan Bjerremand og Kirsten Hermansen. Fotos fra lokalhistorisk samling

Hejndorfs Gartneri 1958

Hejndorfs Gartneri 1958

Længst mod vest i Brabrand ligger Gasværket, et stykke historie, som i dag er et kultur- og forsamlingshus.
Fra 1912 og frem til 1958 blev forbrugere i Brabrand-Årslev-området forsynet med gas herfra. I dag er lokalerne et hyggeligt kultur- og forsamlingshus på privat initiativ. Det kommer blandt andet historieinteresserede i Brabrand-Årslev til gode.

Lokalhistorier for et meget interesseret publikum
Brabrand Lokalhistoriske Arkivs frivillige medarbejdere holdt i januar to foredrags-aftener om de store og gamle arbejdspladser i Brabrand gennem tiden og havde en billedfremvisning af gamle fotos. Disse emner kunne i højeste grad trække to gange fuldt hus.

Slagteriet JAKA
Halvdelen af foredraget handlede om slagteriet Jaka, der med placering i Brabrand blev grundlaget for en stor del af den udvikling, som forstaden gennemgik med boligbyggeri og byudvikling. Historien er så omfattende, spændende og grundigt belyst med billeddokumentation, at den vil blive genfortalt her i bladet i et afsnit for sig. Her vil vi gengive de andre af foredragsaftenens spændende emner.

Gartnerier i Brabrand ca 1960

Gartnerier i Brabrand ca 1960

Masser af gartnerier
Op gennem det 19. århundrede blev der etableret rigtig mange gartnerier i Brabrand. De lå langs Engdalsvej, Stenbækvej, Langdalsvej og Skibbyvej.

Langs Engdalsvej lå egentlig gartneri på gartneri som et stort sammenhængende gartnerområde. De fleste var mindre familiebrug, men der var også større gartnerier og en rigtig planteskole.

Ekspertisen bag var gartnere, der tidligere havde arbejdet på herregårde, hvor de havde lært deres fag til bunds og derfor var i stand til at starte deres eget gartneri.

Hejndorfs Gartneri ca. 1950

Hejndorfs Gartneri ca. 1950

Hårdt fysisk arbejde
Arbejdet på et gartneri var indtil for 40-50 år siden en kolossal mængde fysisk arbejde. Der var ingen rendegraver til hjælp til det hårde jordarbejde, men kun skovl og trillebør. Længe slæbte man vand i kander, da vanding med slange og drypvanding er moderne metoder. Gartnerierne forsynede torvene i Århus med grøntsager, frugt og blomster, indtil der efter hollandsk forbillede blev oprettet en fælles salgsforening – nemlig det kendte Gaza.

Gartnernes hjælpemidler
Til bekæmpelse af skadedyr rummede gartnernes giftskabe mange kemikalier, der er helt forbudte i dag: Nikotin, lindan, DDT, karbonater, stryknin, formalin, blåsyre og andre farlige midler.

Først med indførelse af kemikalieloven i 1980 blev mange af disse midler forbudt at bruge. På trods af kemikalierne havde man nu også styr på at hente hjælp i naturens eget økosystem, idet man indsamlede små hjælpere såsom skrubtudser til at æde de snegle, der også dengang var en plage.

Der blev dyrket alle slags frugter og grøntsager på friland og i drivhuse. Der blev hentet hestegødning i Århus Ridehus. Det blev blandet med halm, og der blev tilsat svampesporer til dyrkning af champignon.

Brabrand Oversigt ca. 1952

Brabrand Oversigt ca. 1952

At være lokalhistoriker

Lokalhistorisk Arkiv
Brug lokalhistorisk arkiv, det er vor lokale hukommelse.
Har du materiale om Brabrand-Årslev Sogns historie, så hører vi gerne fra dig.
Vi holder til på Gellerup Bibliotek og har åben hver lørdag fra kl. 11-13.
www.brabrandarkiv.dk

Den næste del af foredraget handlede om lokalhistorikernes arbejde.
”Man definerer selv sit arbejde, som handler om at samle op, men også om at dokumentere det, der er her nu,” fortæller en lokalhistoriker om sit spændende arbejde.

Med hensyn til at samle op, så har arkivet erhvervet rigtig mange billeder fra fotohandler Borchs samling af glasplader, der er fra hele Århus. 163 nye billeder har man fundet fra Brabrand og scannet ind. Det ældste billede er fra 1898. Billedopløsningen var fremragende. Der blev under foredraget udtrykt en lokalhistorisk begejstring, der slet ikke kunne skjules, mens de mange billeder blev vist. Med moderne digital fototeknik og lidt detektivarbejde kunne steder lokaliseres nøjagtigt, og navne kunne indkredses via glaspladernes bestillingslister og via kirkebøgernes oplysninger.

Med hensyn til dokumentation er en gennemfotografering af Brabrand Kirke med nærbilleder og billeder fra klokketårn og hvælvinger en af de ting, der også bliver foretaget af en lokalhistoriker. Man ser ting fra spændende vinkler. Lokalarkivet selv bor i lokaler, der snart er ved at forsvinde, så det er også vigtigt at få den del dokumenteret. Her tænkes på biblioteket i Gellerup.

Idealisme eller spekulation
Som afslutning på aftenen fik vi lige en historie om Nationalhaver, der var meget oppe i tiden efter 1864. Haver anlagt som kolonialhaver efter et bestemt forbillede og efter ånden ”hvad udad tabes”. Forbilledet var en Nationalhave i Århus grundlagt af en tømrermester Ulldal.

I Brabrand gik en kreds af borgere – mere nøjagtig 12 mennesker – sammen, og i 1909 opkøbte de et stykke jord for på lignende måde at grundlægge en Nationalhave. Der blev dog aldrig nogen have. Et lokalhistorisk detektivarbejde kan nu fastslå, at den opkøbte grund blev delt og erhvervet til eget brug eller videresolgt af de 12 borgere. Det eneste bevis på en intention om en Nationalhave er de to kæmpestore lindetræer, der stadig står nederst på Engbakken.

Så ”I vor sorte muld, ligger landets guld”, som var mottoet for at grundlægge en Nationalhave, blev i Brabrand opfattet og udført på sin helt egen måde.
Foredraget kunne dermed slutte med en ægte Brabrand-historie.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt