Kanal 5 med i tv-basispakken, der betales over huslejen

Antenneforeningen Aarhus skal have ny formand, efter at Torben Overgaard har trukket sig

Af Helle Hansen. Illustration af Jesper Ankjær. Arkivfoto (kun online) af Ulrik Ricco Hansen

Den 16. januar foregik den årlige ændring af kanalerne i tv-pakkerne hos Antenneforeningen Aarhus og Stofa.

I år var det betalingskanalen Kanal 5, der kom med i basispakken, som alle afdelinger, der er medlem af antenneforeningen, får ud gennem tv-stikket, der hvor beboerne betaler antennebidrag over huslejen.

Den såkaldte basispakke indeholder nu 10 analoge kanaler, som stadig kan ses på de gamle tv’er, mens der er yderligere 16 digitale kanaler til de mange beboere, der har anskaffet sig et digitalt tv.

Torben Overgaard udtrådt af bestyrelsen
Kort før nytår meddelte Antenneforeningen Aarhus på sin hjemmeside, at antenneforeningens mangeårige formand, Torben Overgaard, tidligere direktør i Brabrand Boligforening, har valgt at udtræde af bestyrelsen.

Torben Overgaard var i 1978 en af initiativtagerne til at stifte Antenneforeningen Aarhus. Han har i årenes løb lavet et stort arbejde for foreningen og dens medlemmer, som har betydet, at Antenneforeningen Aarhus i dag er en af Danmarks største privatejede antenneforeninger.

Antenneforeningens næstformand, Anders Andersen, er tiltrådt som fungerende formand.

Anders Andersen. Arkivfoto.

Anders Andersen. Arkivfoto.

Frit valg af kanaler er fremtiden
I Brabrand Boligforening blev der i efteråret 2013 nedsat et antenneudvalg under foreningsrådet. Udvalget skal se nærmere på beboernes muligheder for i fremtiden at få de bedste løsninger indenfor tv, internet og telefoni.

Frit valg af tv-kanaler, hvor hver enkelt beboer selv bestemmer, hvilke kanaler han eller hun vil have, er et af ønskerne til fremtidens kanalvalg.
Politisk starter der i foråret 2014 forhandlinger om et nyt medieforlig på Christiansborg. Også her er der stor fokus på hele den teknologiske udvikling inden for digitale medier.
Skræppebladet vil løbende orientere om arbejdet i antenneudvalget.
 
Læs om kanaludbuddet på antenneforeningens hjemmeside www.antenneforeningen-aarhus.dk 

Basispakke 2014 Oversigt over basispakken hos Antenneforeningen Aarhus, som kan ses i afdelinger, hvor beboerne betaler antennebidrag over huslejen:

Basispakke 2014
Oversigt over basispakken hos Antenneforeningen Aarhus, som kan ses i afdelinger, hvor beboerne betaler antennebidrag over huslejen:




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt