Ny lov giver politi tilladelse til at fortælle om uromagere

Boligforeninger kan nu få oplysninger om ballademagere fra politiet, hvis det er nødvendig for at øge trygheden i et boligområde

Af Helle Hansen – arkivfoto (kun online) af Ulrik Ricco Hansen

Da Folketinget før jul vedtog ændringen af almenboligloven og lavede nye retningslinjer for ghettolisten, blev der samtidig åbnet op for muligheden for, at politiet kan videregive oplysninger til boligforeninger i sager, hvor en beboer har begået noget strafbart inden for eller med virkning i det boligområde, som han eller hun bor i.

Tryghedsskabende indsats
Det kan ske, hvis oplysningerne anses for at være nødvendig viden som led i en tryghedsskabende indsats i et boligområde. Boligforeningen kan derefter vælge at bruge oplysningerne, hvis de for eksempel kan tjene som dokumentation i sager om opsigelse eller ophævelse af lejemål.

Oplyse om opsagte lejemål
Ændringen af almenboligloven giver fremover også mulighed for, at en boligforening kan videregive oplysninger til andre boligforeninger, hvis et lejemål i et boligområde er blevet opsagt eller ophævet efter besværlige beboere.

De oplysninger, som videregives, er kun navnet og adressen på den pågældende lejer samt oplysninger om, hvorfor beboeren er blevet opsagt.

Byrådet skal vurdere
Før boligforeningerne kan begynde at videregive oplysninger, skal byrådet dog først vurdere, om der er tale om, at det er to boligforeninger, der ligger i det samme boligområde.
Giver kommunen grønt lys for at udveksle oplysninger, så kan boligforeningen vurdere, at der skal tages hensyn til den tryghedsskabende indsats i boligområdet, og vælge at afvise den boligsøgende.

Byrådet skal først sige ja. Arkivfoto: Aarhus rådhustårn

Byrådet skal først sige ja. Arkivfoto: Aarhus rådhustårn




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt