Starten på 350 mio. kroner veje

Omkring april går vejprojektet i gang på Gudrunsvej

Af Marianne Stenberg, kommunikationsansvarlig Helhedsplanen

Vi er nu ved at være klar til at udbyde opgaven på første etape af vejprojektet. Det sker sidst i januar 2014. Derefter byder firmaer ind med en pris, og i april vil det vindende firma gå i gang med første etape på vejprojektet.

Lokalplanen for vejene blev godkendt af Aarhus Byråd i december.

Vi er nu blot få måneder fra første skridt i den konkrete realisering af Helhedsplanen.

Vejene i første etape er:
Gudrunsvej fra Edwin Rahrsvej ned til syd for Globus1 samt forbindelse fra Gudrunsvej derfra og ud til Ringvejen.

I første etape bygges også den første af de nye tværgående veje, der skal skære gennem Gellerup, nemlig Lottesvejlinjen. Den går fra Gudrunsvej til Lottesvej. Den nordlige del af Bygaden bliver også færdig i første etape.

Vi arbejder med vejene – også i 2018
Her er tidsplanen for de øvrige etaper de kommende år.

2. etape går i gang i 2015:
Bygaden og Tinesvejs forlængelse
3. etape går i gang i 2016:
Edwin Rahrsvej, Bazarpladsen og den sydlige tværforbindelse, som går fra Gudrunsvej til Tinesvej. Denne tværvej medfører gennembrud af Blok B4

4. etape går i gang i 2017:
Lenesvej og Gudrunsvej syd fra den sydlige tværvej og ned til Silkeborgvej

5. etape går i gang i 2018:
Janesvej




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt