Danmarksmesteren i fugle bor i Gellerup

Den gule kanariefugl Sydhollandsk Frisé har sunget sig ind i hjertet hos Mohammed

Af Helle Hansen, foto Martin Krabbe

Månedens nørd
Skræppebladets nye artikelserie ”Månedens nørd” handler om beboere, som har en hobby, en passion eller et stort engagement, der er ud over det sædvanlige. Noget, personen virkelig brænder for og går op i.
 
Er din nabo en sådan nørd, er du selv, eller kender du andre i boligforeningen, som laver noget specielt?
Så giv Skræppebladets redaktion et tip – og du vil få en lille belønning, hvis vi vælger din nørd.

Umiddelbart ser de hvid-gule kanariefugle i de store bure lidt forpjuskede ud, ja måske endda lidt syge. Men de krøllede fjer, der giver fuglene det mærkelige udseende, er bare en overdådig frisure, som beviser, at det er en fugl med en fremragende kondition.

Det forklarer Mohammed Bachir Hatab. Og han ved, hvad han taler om, for han er nemlig kåret som Danmarksmester i den lille gule kanariefugl, der hedder Sydhollandsk Frisé, ved de seneste tre års konkurrencer.

De hvid-gule kanariefugle, der hedder Sydhollandsk Frisé, ser lidt forpjuskede og syge ud. Men de krøllede fjer er en frisure, der beviser, at det er en fugl med en fremragende kondition.

De hvid-gule kanariefugle, der hedder Sydhollandsk Frisé, ser lidt forpjuskede og syge ud. Men de krøllede fjer er en frisure, der beviser, at det er en fugl med en fremragende kondition.

Fugle i Beirut
Mohammed har næsten altid haft kanariefugle. Det begyndte hjemme i Beirut, hvor han som ung lærte at holde af de små sangfugle.

”Min fætter havde en ven, der var pilot. Han tog fuglene med hjem fra Europa. Han var rigtig dygtig til at avle kanariefugle, og der kom mange folk fra Golfen for at købe fugle hos ham. Jeg var heldig, at han også tog nogle fugle med hjem til mig,” fortæller Mohammed, der kom til Danmark for snart 30 år siden, og som har boet i Gellerup de seneste 22 år.

Yngletiden er nu
Med foråret på vej er der masser af liv i fugleburene. Her sidder både hvide, gule, orange-røde og brune kanariefugle med fine navne som Yorkshire, Stillits Kanarier og Fifé Fancy. Det er hannerne, der synger smukke serenader til hunnerne, som blot sidder og pipper.

Mange af burene har fået sat redekasser op på siden, og heri ligger der flere steder små fine blålige æg, som kun venter på at blive klækket ud.

”Ynglesæsonen er fra januar og indtil april. Derefter går der fem måneder indtil september, hvor man passer og plejer fuglene, inden de bedste af dem skal med til vores lille derby i Jydsk Fynsk Kanarieklub. Her er alle medlemmerne med til at bedømme hinandens fugle, inden dommerne kommer og kårer en vinder,” fortæller Mohammed.

Hen over sommeren skal fuglene også trænes til være på udstilling. De skal nemlig helst sidde roligt i deres udstillingsbure, når dommerne og gæsterne på fugleudstillingen går forbi. Det giver ekstra point i konkurrencen.

Eget ringmærke
Det er efterhånden snart ti år siden, at Mohammed genoptog hobbyen med at holde kanariefugle. Og det er en fritidsinteresse, der har taget om sig. Gennem årene har han avlet mere end 100 unger om året.

Og der er altid nok at gøre med at passe og pleje de små fugle. I ynglesæsonen skal alle de nyudklækkede fugleunger nemlig have sat ringmærke om det ene ben, når de er syv dage gamle. Og Mohammed har sine helt egne ringe med hans initialer, MH, trykt på, og i 2014 er ringene grønne.
”Kanariefuglene er min hobby og min sport. Og jeg hygger mig rigtig meget med den,” smiler Mohammed, der normalt mødes med de andre medlemmer af Jydsk Fynsk Kanarieklub en gang om måneden.

Bedste pokal
I et hjørneskab i stuen har Mohammed udstillet alle sine pokaler og medajler. Og der er også mange rosetter med bånd, hvorpå der står guld, sølv og bronze.
Den pokal, som Mohammed er allermest glad for, er en glasvase, som han modtog tilbage i 2005.

Dengang blev han kåret som Bedste 1.-gangsudstiller ved Danmarks-mesterskabet hos Dansk Kanarie-opdrætter Klub. I skabet står der også andre fine pokaler, hvor Mohammeds navn er indgraveret flere gange, så han snart har mulighed for at få lov til at beholde dem som evigt eje.

Sønnen Omar på syv år kan også godt lide pokalerne, og han hjælper sin far med fuglene, ligesom Mohammeds ældre sønner på 15 og 20 år også gjorde, da de var yngre.
”Men det er altså mig, der er allermest fugleglad,” siger Mohammed og lover, at han ikke bliver sur, hvis vi i Skræppebladet skriver, at han er en lille smule pip med de kanarier.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt