JAKA var med til at skabe Brabrand

Den gamle konservesfabriks ensomme og forladte bygninger er et levende stykke Brabrand-historie

Af Sean Ryan Bjerremand, fotos udlånt fra lokalarkivet

På adressen Højriisgårdsvej 5 i Brabrand ligger der nogle forladte gamle fabriksbygninger, som i dag er rammen om en lokalhistorisk arv. Bygningerne husede nemlig tidligere en slagterifabrik ved navn JAKA, som historisk har haft stor betydning for udviklingen af Brabrand og ikke mindst Brabrand Boligforening.

Jysk fabrik
JAKA, der var en forkortelse for Jydske Andelsslagteriers Konservesfabrik A.m.b.A. blev indviet den 25. september 1954, dengang da Danmark var på vej ud af valutakrisen.

Der var på det tidspunkt i samfundet en fælles forståelse for det, som man i dag nok ville kalde en strategisk fusion, for slagteribranchen var presset. Målet var at opnå stordriftsfordele gennem en forenkling af transportomkostninger og bedre muligheder for oplagring for at forebygge sæsonudsving.

Ved at placere slagteriet i Jylland frem for at benytte slagteriet DANA i Nykøbing Falster og, firkantet sagt, selv sørge for at sælge varerne videre kunne der opnås fordele, var vurderingen.

Der var behov for at koncentrere kræfterne ét sted, og Brabrand blev valgt af flere årsager, dog mest de logistiske årsager på grund af placeringen. Fabrikken skulle nemlig ligge tæt på jernbanen, havnen og de gode veje, og her var Brabrand godt hjulpet af, hvad man også før i historien havde set, et dynamisk og proaktivt sogneråd. Rådet sørgede nemlig for, at der blev stillet en grund til rådighed på Højriisgårdsvej, hvor vandforsyningerne tilmed var velegnede både i mængder og kvalitet.

Bygningerne, der husede den gamle konservesfabrik, JAKA, ligger tomme tæt på banelinjen i Gl. Brabrand.

Bygningerne, der husede den gamle konservesfabrik, JAKA, ligger tomme tæt på
banelinjen i Gl. Brabrand.

En teknologifaktor i Brabrand
Pressen var imponeret. Jyllands-Posten skrev: ”Initiativ og virkelyst præger Brabrand. Produktivitet over alt frem for uproduktivitet.”

Og Kristeligt Dagblad skrev: ”Man overvældes af hovedfabrikkens kolossale haller, kedelanlæggenes kraft, symfonien af ledninger og rør, de komfortable spise- og baderum, hygiejnen og dagslyset, der slippes ind i al sin vælde, skønt anvendelsen af glas er forholdsvis ringe. Det er vidunderligt, hvad moderne teknologi kan præstere!”.

Dirch Passer som reklame
Markedsføringen for JAKA-slagteriet var primært rettet mod det amerikanske og det britiske marked, men alle markeder blev i princippet betragtet som interessante. Der blev i den forbindelse benyttet muntre reklamer med kendisser i Danmark, blandt andet Dirch Passer, en oplevelsestur for børn, og også Elna Andersens tiende forgæves forsøg på at svømme over Den Engelske Kanal blev sponsoreret.

De mange forskellige stunts medførte dog en del kritik, som bedst kan udtrykkes i en sætning: ”Hvad bruger I pengene på?”

Jolly Jack i USA
At der var dyre stunts indimellem, er dog ikke ensbetydende med, at man ikke også benyttede mere enkle metoder, som for eksempel figuren Jolly Jack, der repræsenterede JAKA i USA. I London blev der holdt et cocktailparty, hvortil der blev inviteret 50 journalister, som skrev til det store britiske marked. Det blev dog imidlertid overgået, da man også inviterede seks amerikanske journalister til en anden begivenhed. Resultatet blev en begejstret artikel, som nåede ud til mere end 50 millioner amerikanske læsere.

Boligbevis til medarbejdere
JAKA spillede en stor rolle i lokalsamfundet i Brabrand med en høj beskæftigelsesgrad. I 1954 var der beskæftiget 190 medarbejdere, og væksten og succesen var til at få øje på. Blot fire år senere var medarbejdertallet steget til 300, og fabriksarealet var blevet udvidet med 1200 kvadratmeter.

Brabrand Boligforening var nu blevet interessant for JAKA, som lagde billet ind på 50 af boligerne i Søvangen for at sikre medarbejderne en bolig. Og JAKA rettede i samme periode også en henvendelse til Brabrand Sogneråd for at få en udvidelse af boligområdet. Det førte på sigt til udarbejdelsen af en dispositionsplan, der kom til at inkluderede det område, som i dag dækker både Gellerupparken og Toveshøj.

Hvor der handles, der spildes
I 1959 pålagde Finansministeriet, at JAKA skulle rense spildevandet bedre, eftersom vandet i Brabrand Sø indeholdt både blod- og fedtrester.
Ligeledes havde JAKAs økonomi det på et tidspunkt ikke for godt. Hvert år leverede JAKA et underskud på 3-5 procent, hvilket trak veksler på andelsslagteriernes tålmodighed. Der var dog en fælles forståelse for, at JAKA ikke kunne undværes, og resultatet blev, at der blev indbetalt ekstra otte millioner kroner fra andelshaverne.

Billederne repræsenterer et af datidens mest avancerede slagterier med dedikerede medarbejdere.

Billederne repræsenterer et af datidens mest avancerede slagterier med dedikerede medarbejdere.

Ramt af oliekrisen
Fokus blev rettet mod USA, og i slutningen af ”de glade 60´ere” gik det igen fremad. I 1971 blev JAKA udvidet med 4000 kvadratmeter, og samme år købte man Hafnia Konserves A/S. Hafnia-købet gav store markedsandele i USA og Storbritannien.

Men lige som fremtiden så lys ud for Brabrand Boligforening i starten af 1970’erne og pludselig blev mørk, så skete det samme for JAKA. Slagteriet måtte ved oliekrisens indtog i 1973 fyre hele 120 medarbejdere og lukke Hafnia.

Resten af 70´erne blev omtumlede, men JAKA-fabrikken eksisterede frem til 2008 efter nogle årtier med ”ups and downs”. Tilbage i årene før oliekrisen var JAKA imidlertid en magtfaktor og har indirekte også medvirket til den historiske udvikling, der har gjort Brabrand Boligforening til, hvad boligforeningen er i dag.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt