Gellerup Museum fylder fire år

Fødselsdagen fejres med fotoudstilling om Gellerup

Danmarks højest beliggende museum på sjette sal på Gudrunsvej har fødselsdag i påsken og fejrer det med en udstilling, der kommer til at bestå af fotos fra gulv til loft af livet i Gellerupparken og Toveshøj gennem de sidste 40 år.

Temaerne for billederne er: Mad og måltidet – Foreningsliv og fritid – Bygninger – Hjemmet – Højtider og fester – Hverdagsliv – Børneliv.

Gellerup Museum holder åbent i påskeferien torsdag-fredag og søndag kl. 14-16.
Der er også rundvisninger med Gellerups nye guider i påskeferien – der er afgang fra museet.

Læs mere på www.gellerupmuseum.dk

Ny museumsinspektør på Gellerup Museum

Der er kommet ny leder på Gellerup Museum. Det er Anne Katrine Graah Rasmussen, der er vokset op i Brabrand, men som i dag bor i Åbyhøj med mand og to piger på syv og tre år.

Anne Katrine Graah Rasmussen

Anne Katrine Graah Rasmussen

Anne er uddannet lærer, men har også gået på Århus Kunstakademi, og som billedkunstner arbejder hun med grafisk tryk, foto og film.
Hun har netop haft en udstilling på Århus Havn i kranførernes gamle baderum og kaffestue.
Det var en foto- og grafikudstilling, der hylder kjolen: ’It’s all about the dress’.

Derudover er Anne Katrine Graah Rasmussen også formand for Kunstnernes Påskeudstilling 2012-2014.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt