Gellerup.nu og her (apr. ’14)

Det fortæller vi om i magasinet, som beboerne i Gellerupparken og Toveshøj får sammen med Skræppebladet

Af Birger Agergaard

Gellerup.nu er en selvstændig del af Skræppebladet, og den omdeles til beboerne i Gellerupparken og Toves-høj. Du kan også finde alle udgaver på www.skraeppebladet.dk

Et lille barn og en sulten ged er på forsiden – og hvorfor nu det? Den pædagogisk ledede legeplads Troldhøj, som har dyrehold, er en af de legepladser, der måske bliver ubemandet, og hvis det sker, så vil der heller ikke være nogen dyr at finde. Vi har en reportage fra legepladsen.

I søndags var det den officielle take off-dag for helhedsplanen. Der kommer et indstik i næste nummer om helhedsplanen, men vi nåede dog at få et par billeder og lidt tekst med fra den festlige dag, som sluttede med, at 1500 helium-fyldte balloner blev sendt til vejrs.

Restaurant Hamdan i Bazar Vest fik et vigtigt brev forleden fra Michelin-guiden. Restauranten kan vente besøg, idet Michelin er i gang med at forberede en nordisk spiseguide, der også går uden for København.

Vi bringer et interview med rapperen Marwan, som har et godt råd til hans gamle hood i Vestbyen: ”Hold hovedet højt!” Marwan er aktuel med en ny og mere afdæmpet CD.

Reklamerne hober sig op, hvor de ikke burde være. I alt for mange opgange flyder reklamerne på gulvene og i de små skraldespande. Men beboerne kan nemt undgå at få de mange reklamer!

Og så er Gellerupparken og Toveshøj så småt gået i gang med at forberede en gennemgribende renovering af de to bebyggelser. Det handler både om nye facader og vinduer, og om at lægge lejligheder sammen til størrelser, som der er stort behov for.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt