Gellerup.nu og her (juni ’14)

Det fortæller vi om i magasinet, som beboerne i Gellerupparken og Toveshøj får sammen med Skræppebladet

Af Birger Agergaard

Gellerup.nu er en selvstændig del af Skræppebladet, og den omdeles til beboerne i Gellerupparken og Toveshøj. Du kan også finde alle udgaver på www.skraeppebladet.dk.

Gellerup.nu udkommer i et større oplag denne gang, idet vi også deler ud til Søvangen, Hans Broges Parken, Skovgårdsparken samt de to parcelhusområder Beringsminde og Christianshøj.
Hvorfor så det? Fordi vi gerne vil have jer, der bor i disse områder, med til årets grundlovsfest 5. juni i Gellerup!

Temaet er ’Go-Nabo-dag’, og Gellerup vil lade spejdernes bus køre rundt og samle folk op til festen. Se på portalen www.gellerup.nu, hvordan det kommer til at ske.

I anledning af temaet har vi taget temperaturen på Gellerups naboskaber. Læs om de gode naboer på Janesvej, som nærmest opfatter hinanden som familiemedlemmer.

Mens vi venter på udfaldet af boligretssagen mod tre familier på Bentesvej, kan du læse om, at langt størsteparten af de 189 familier, der allerede er flyttet, føler sig tilfredse med den måde, som boligforeningen har håndteret flytningerne på.

Nu ser det også ud til, at placeringen af en moske i Gellerup falder på plads. Det bliver på en grund tæt på Nordgårdhallen, og arbejdsgruppen for moskeen er tilfreds med den placering.

Læs også historien med 71-årige Kazim Demir, som har fået en ny have i Toveshøj – som han har forvandlet fra hårde knolde til frugtbar jord.

I den lidt triste afdeling fortæller Toveshøjs afdelingsbestyrelse, hvordan det føles at have bygget en helt ny og dyr bålhytte – for at konstatere, at efter kort tid blev den brændt ned. Der er kun jer lejere til at betale, hedder det i artiklen.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt