Ny krolfbane i Hasselager

Afdeling 15 i Hasselager er blevet en krolfbane rigere. Det kan også ske i din afdeling. Læs her hvordan

25-30 beboere var kommet på græs, da afdeling 15’s nye krolfbane blev indviet 5. juni. Banen er anlagt af DGI Østjyllands krolf-afdeling, som rundt omkring i afdeling 15’s græsarealer har gravet huller og anlagt startsteder. Spillet foregår således i de grønne områder mellem bebyggelserne. Når der ikke spilles, dækkes hullerne til, for at ingen skal falde i dem, og for at der kan slås græs på reglementeret vis.

Afdeling 15 har investeret i køller og kugler, mens anlæggelsen af banen og introduktionsdagen var ganske gratis.

Poul Erik Nielsen er formand i afd. 15 Hasselengen, og det er ham, der har taget kontakt til DGI Østjylland for at få dem til at anlægge banen.

”DGI har et rigtig godt koncept. Jeg skulle stort set bare ringe og sige, at vi var interesserede, så sendte de materiale til ophængning i afdelingens informationsskabe, tilbød os at anlægge banen og at lave en introduktionsdag for interesserede.”

40 klubber på tre år

DGI er bagmænd bag en sand eksplosion af krolfklubber i det østjyske.

”På tre år er der opstået mere end 40 klubber,” fortæller Grethe Bjerre, formand for krolf i DGI Østjylland.

”Krolf er attraktivt for mange mennesker, fordi det er uforpligtende at være med, det er nemt at spille, og alle kan være med. Vi har ofte deltagere med både krykker og rollatorer.”

Ifølge Grethe Bjerre er spillet særlig velegnet til boligområder med grønne områder.

”Det behøver ikke være en flad fodboldbane eller en veltrimmet green – det er faktisk sjovere, hvis der er lidt bakker, dale og ujævnheder, så en almindelig ujævn plæne er helt fin til formålet.”

De mange klubber har også betydet, at der er blevet lavet en turnering med deltagelse af forskellige boligområder. Den skal afdeling 15 også deltage i, når klubben er kommet op at stå.

Eventuelt interesserede kan kontakte Grethe Bjerre på telefon 6062 6689 eller på mail: bjerregrethe[AT]gmail[DOT]com


Isabella, 5 år Det bedste ved krolf er, at jeg kan spille sammen med mor og far.

Isabella, 5 år

Det bedste ved krolf er, at jeg kan spille sammen med mor og far.

Finn, 63 år

Det bedste ved krolf er det sociale samvær. Alle kan jo være med.

Kirsten, 70 år Det bedste ved krolf er, at jeg kommer ud og får rørt mig.

Kirsten, 70 år

Det bedste ved krolf er, at jeg kommer ud og får rørt mig.


Hvad er krolf?

Krolf minder mest af alt om en krydsning af golf og kroket.

Banen består af 12 huller med forskellig afstand mellem hullerne. Normalt er der 5-30 meter mellem startsted og hul, og der er gerne et flag eller en markering af hullet.

Man spiller med en kølle, som lidt ligner en kroketkølle, og en kugle, som er lidt tungere og større end en kroketkugle. Spillet går ud på at komme igennem banen på færrest mulige slag. Alle kan være med uanset alder, størrelse og niveau.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2014-06 Juli

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Erik Mathiasen
Til Lykke med krolfbanen i er velkomne til at besøge os på vores krolfbaner i Tranbjerg Vi spiller hver Mandag fra 10-12 mvh Erik Mathiasen Formand for Tranbjerg Krolf Klub

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2014-06 Juli side 16
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2014-06 Juli

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data