Ib er vild med de gamle russere

Månedens nørd er Ib Skøt. Han elsker de gamle russiske forfattere, også selvom bøgerne er 800 sider lange

Tekst Elsebeth Frederiksen, fotos Martin Krabbe

Jeg må indrømme, at jeg ikke selv er fan af Dostojevskij. Faktisk har jeg altid fundet de gamle russiske forfattere en smule kedelige, og de gange på studiet, hvor vi skulle igennem dem, har jeg ledt efter filmudgaven.

Ib Skøt, som bor i Holmstrup, er helt anderledes. Han elsker og er fascineret af russiske forfattere, har skrevet artikler om dem og holder foredrag om bøgerne. Ib Skøt viser mig en gammel udgave af Samvirke fra ’86, hvor han har en artikel om Dostojevskij i. Den hed ”Glem ikke de gamle russiske mestre” og handlede hovedsageligt om Dostojevskij. Han har også fået udgivet artikler om russisk litteratur i magasinet ”Bogens Verden” og har oversat avisartikler, som er blevet brugt til undervisning i russisk. Men hvad er det ved disse russiske forfattere, som er så fascinerende?

Månedens nørd
Skræppebladets artikelserie ”Månedens nørd” handler om beboere, som har en hobby, en passion eller et stort engagement, der er ud over det sædvanlige. Noget, personen virkelig brænder for og går op i.
 
Er din nabo en sådan nørd, er du selv, eller kender du andre i boligforeningen, som laver noget specielt?
Så giv Skræppebladets redaktion et tip – og du vil få en lille belønning, hvis vi vælger din nørd.

Ib Skøt forklarer, at en forfatter som Dostojevskij, som levede i 1800-tallet, beskriver den russiske folkesjæl. Han sad i en årrække i fængsel for kontrarevolutionær virksomhed, og der begyndte han at studere medfanger. På den måde lærte han meget om psykologi og var derfor rigtig god til at analysere folk og udvikle forskellige karakterer. Ib Skøt mener faktisk, at Dostojevskij kan betragtes som forgængeren til Freud. Det kan man se via hans bøger og de analyser, han laver af personerne i bøgerne.

Det, der afskrækker nogle læsere, er nok længden af bøgerne. Forbrydelse og straf, Brødrene Karamazov og Idioten, som betragtes som Dostojevskijs hovedværker, er alle over 700 sider lange, så det kræver tid at pløje sig igennem. Ib Skøt mener, at man på Dostojevskijs tid havde god tid til at skrive bøger, der var jo ikke ting, som kunne distrahere en. Der var ikke internettet, Facebook og tv, så man havde mange lange dage, hvor man havde tid til at fordybe sig i at skrive bøger.

Ib er ikke en nørd
”En kvinde sagde engang, at jeg gravede mig dybt ind i bøgerne,” siger Ib Skøt.
”Det blev jeg lidt fornærmet over, for jeg synes, jeg læser bøgerne på en normal måde.”

Derfor er han også lidt imod at blive kaldt en nørd, da han ikke mener, at han kun har den ene interesse, og ikke læser bøgerne så grundigt og går op i alle detaljer.
En rigtig nørd er han altså ikke, for han læser jo ikke kun russiske bøger. Lige for øjeblikket er han således i gang med en walisisk bog af Richard Llewellyn, Grøn var min barndoms dal.

Kyrilliske krummelurer pryder bogreolen.

Kyrilliske krummelurer pryder bogreolen.

Fik interessen fra sin mor
Interessen for de russiske forfattere fik Ib fra sin mor, som også var fan af de gamle forfattere. Familien kommer fra Aalestrup, og selvom moderen prøvede ihærdigt at få sine veninder i den lokale bogklub til at læse de russiske forfattere, lykkedes det hende aldrig rigtigt. Men sønnen bed på.

Han startede egentligt på danskstudiet på Århus Universitet i 1960’erne, men skiftede efter et år til russisk som sidefag. Han endte dog med at tage en hel uddannelse som bibliotekar, og det er også det, han har beskæftiget sig med, indtil han i 1996 blev førtidspensionist pga. en nyresygdom. Det medfører, at han skal i dialyse tre gange om ugen.

Han ærgrer sig over, at han aldrig har kunnet slå helt rod på arbejdsmarkedet og kun har haft længere vikariater. De mest spændende har dog været fire perioder på slavisk instituts bibliotek, hvor han lærte meget og kunne dyrke sin interesse.

Er aktiv i venskabsforening
Der findes en dansk-russisk venskabsforening, og den er Ib Skøt også aktiv i. I dag dog mindre end dengang han stadig var på arbejdsmarkedet. Her arrangerer de foredrag og temaaftener, men det kniber lidt med fremmødet. Ib er lidt skuffet over, at der ikke kommer flere studerende til disse arrangementer, da det ville være nærliggende at komme til.
”Men unge i dag er måske lidt mere dovne, end de var, da jeg studerede,” siger Ib Skøt.

Mange år efter Ib Skøt stoppede på universitetet, kan han stadig russisk. Sproget har altid interesseret ham, og han synes, at grammatik er spændende. At russisk har et andet alfabet, skræmmer ham ikke. Det er blot en god udfordring for ham.

Han har ambitioner om at oversætte russiske tekster og få dem udgivet, for selvom Dostojevskijs tekster alle er oversat, så vil Ib Skøt gerne lave en nyere version, som er mere tidssvarende. Det er en af de ting, han går og sysler med derhjemme nu, hvor han ikke længere er på arbejdsmarkedet og har god tid til det.

Hvis man vil høre mere om Dostojevskijs Idioten, holder Ib Skøt et foredrag om denne bog på Århus Hovedbibliotek den 18.9 kl. 14.30 – 16.00. Denne gang må vi håbe, at der dukker flere op.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt