Skal vi ha’ SLA?

Mens alle venter på en mirakelkur fra foreningsbestyrelsen og Muusmann, er Skovgårdsparken kommet længere. Afdelingen ønsker at blive administreret efter serviceaftaler

Jesper Fræer og Vagn Eriksen

Af Jesper Fræer, foreningsbestyrelsesmedlem /
Vagn Eriksen, formand i Skovgårdsparken,
foto af Martin Krabbe

Tilbage i januar 2010 præsenterede vi et udspil om SLA for en chokeret foreningsbestyrelse og en meget interesseret direktør. Men intet er sket. Nu prøver vi igen gennem Skræppen at få udbredt vores ideer hos beboerne og repræsentantskabet. SLA er en forkortelse af Service Level Agreement. SLA handler om gensidige forventninger, prioriteringer, ansvar og konsekvenser (belønning og straf), hvis de aftalte spilleregler ikke overholdes.

Decentralisering er kommet for at blive
For 20 år siden skrev foreningsbestyrelsens formand Jesper Pedersen sammen med Vagn Eriksen en hvidbog, der ruskede op i foreningen. Siden da er kursen gået i én bestemt retning: decentralisering. Afdelingsbestyrelsen og afdelingens beboere har nu vide og brede beføjelser til at træffe beslutninger for egen afdeling. Foreningsbestyrelsen holder sig væk, bakker afdelingerne op og tager ansvaret.

Decentraliseringen og tidens tand har ført til vidt forskellige resultater. Nogle afdelinger har svært ved at samle en afdelingsbestyrelse eller har besvær med at holde på folk, når de først er blevet valgt. Andre afdelinger har kontinuitet med bestyrelsesmedlemmer, der sidder i mange år. Igen andre har traditioner med aktive beboere i og uden for afdelingsbestyrelsen med meget principfaste holdninger. Gellerupparken er stadigvæk atomvåbenfri zone og Holmstrup er en sprøjtefri zone.

I Skovgårdsparken har vi drevet decentraliseringsbegrebet helt ud. En frivillig beboergruppe har gennem faste ugentlige møder i tre år truffet alle væsentlige beslutninger omkring afdelingens miljø- og energirenovering. Alt sammen uden hjælp fra foreningsbestyrelse og direktør.

Der er således MEGET stor forskel på, hvordan vi i afdelingerne udnytter vores rammer. Men alle er enige om, at der ikke er nogen vej tilbage.
På trods af disse store forskelle forvaltes alle afdelinger i princippet ens – samme administrationsbidrag og samme påståede serviceniveau. Afdelingerne får – på papiret – samme service og betaler det samme, uanset hvor mange ressourcer man i virkeligheden trækker på.

Solidaritet er en afdelingssag
At se igennem fingre med ressourceforbrug har rødder i den gamle socialdemokratiske boligbevægelse. Troen på, at naboens overforbrug nok en dag udligner sig, når ens egen afdeling får behov, har været mantraet. Alligevel er der sneget sig afregninger ind: man betaler nu selv for sit ressourceforbrug af varme, el og vand. Man kan kun få en afdelingssekretær med til et enkelt årligt beboermøde osv. Og i Skovgårdsparken skal man næste år betale for at komme af med sit affald.

Solidariteten har generelt været på retur i vores samfund de sidste mange år. Der er kommet mere og mere fokus på individuelle behov og mindre på fællesska­bets behov. Skal vi sikre resten af solidaritetsbegrebet i boligforeningen, må vi omdefinere selve begrebet.

Vi kan ikke forsvare, at man i en afdeling med fattige beboere og et huslejeniveau på 5000 kroner månedligt skal være solidariske med personer, der lejer en lejlighed i havnehusene til den dobbelte husleje. Der er tale om mennesker i to vidt forskellige livssituationer med vidt forskellige muligheder. Det eneste de har tilfælles er, at de tilfældigvis administreres af samme boligforening.

Solidaritet giver ikke længere mening i foreningen, men kan praktiseres internt i en afdeling

Forholdet mellem administration og folkevalgte
Muusmanns rapport viste, at der var plads til forbedring af forholdet mellem administration og folkevalgte. Alligevel kom det som et chok for nogle ansatte, at mistroen til dem var så stor. En del af boligforeningen mødtes på et seminar i Horsens, hvor udtalelser fra folkevalgte gjorde nogle ansatte rigtigt kede af det. Det er forståeligt.

For det er ikke personalet, der er noget galt med. Den er gal med os folkevalgte, der ikke i tide fik ryddet op i en syg kultur.

Og den er stadig gal: vi venter på en mirakelkur fra et konsulentfirma, mens vi ser tilsvarende tendenser brede sig igen. Vi oplever fortsat lukkethed og begrænsninger i informationer til folkevalgte. Hvordan skal vi folkevalgte kunne forlange respekt, når vi bare jamrer og ikke er rede til med simple styringsinstrumenter at knæsætte, hvordan vi vil forvaltes?

Vagn Eriksen og Jesper Fræer er klar  til at måle op til SLA

Vagn Eriksen og Jesper Fræer er klar
til at måle op til SLA

I Skovgårdsparken ønsker vi forandring, og dette er vores bud.

Punkt 1:
Adskil forening og administration
Vores boligforening er vokset meget, og vi kan ikke løse problemer som i gamle dage, hvor de fire afdelingsformand kunne tage en snak med direktør og regnskabschef hver torsdag. Vores foreningsbestyrelse forsøger at følge med i for eksempel helhedsplanen, men ud fra beretninger, møder og referater bliver det stadigt tydeligere, at politik og administration er rodet sammen i en pærevælling, hvor ingen tager ansvar, og hvor der ingen konsekvens er i beslutningerne.

Vi har kendskab til et personalemøde, hvor formanden Jesper Pedersen holdt tale om driftsemner, og den forhenværende direktør holdt tale om politik. Så kan problemet vist ikke blive tydeligere. Hvis vi skal redde foreningstanken og foreningsbestyrelsen, må vi have fjernet folkevalgte helt fra den daglige drift af forretningen.

Skil det ad
Giv foreningsbestyrelsen mulighed for at fastlægge politikker uden indblanding fra direktøren og lad direktøren køre forretningen uden indblanding fra folkevalgte. Overfør alle administrative medarbejdere til det aktieselskab, der står tomt i øjeblikket. Lad foreningsbestyrelsen være aktieselskabsbestyrelse med seks årlige møder og mål direktøren på hans evne til effektivt at drive forretningen.

Gør det krystalklart overfor omverdenen, at politiske beslutninger træffes af foreningsbestyrelsen, og at BB-administrationen ikke har noget mandat.

Punkt 2:
Indfør forskellige serviceniveauer
Foreningsbestyrelsen skal overleve på at skabe en politik, der har bred opbakning, men den skal ikke blande sig i, hvilket serviceniveau en afdeling ønsker. Forretningen BB-administration skal overleve på at tilbyde afdelingerne differentierede serviceniveauer med afregning af ydelser efter taxameter.

Afdelinger er forskellige og skal forvaltes forskelligt. Vi foreslår et begrænset antal serviceniveauer i en introduktionsfase. Når afdelinger og administration har vænnet sig til konceptet, kan man videreudvikle det. Vores forslag til tre serviceniveauer er betinget af samtidig indførelse af kontraktlige aftaler mellem afdeling og BB-administration (SLA).

Alle tre niveauer har en indbygget grundydelse, som der skal betales for. Der skal ifølge bekendtgørelser trods alt laves budget og regnskab, driftsplan, henlæggelsesplan, administreres personale og udlejes boliger, ligesom administrationen skal kunne modtage referater fra afdelingsbestyrelsesmøder til offentliggørelse. Det vigtige er, at grundydelsen holdes på det absolut minimale.

Vores tre niveauer kalder vi: Niveau 0: Gør-det-selv, niveau 1: Bland-selv og niveau 2: Den-store-pakke.

Hvert eller hvert andet år vælger beboerne på beboermødet, hvordan deres afdeling skal forvaltes. Har de en hyperaktiv bestyrelse og en masse frivillige, så vælger afdelingsbestyrelsen niveau 0: Gør-det-selv. Har afdelingen problemer med at samle en afdelingsbestyrelse skal den nok vælge niveau 2, hvor administrationen klarer det hele. De fleste afdelinger vælger sikkert niveau 1 i starten med lidt af hvert.

Foreningsbestyrelsens opgave bliver nu meget tydelig. Den skal sørge for at undervise og udvikle beboere til arbejdet i en boligafdeling, så flere afdelinger vælger niveau 0 eller niveau 1.

Punkt 3:
Giv administrationen konkurrence
Hvis vi som kunder i en bank eller et supermarked hører historier om dårlig opførsel, vanvittige bonusser eller salg af fordærvet kød, så vælger vi med fødderne – vi går et andet sted hen og handler.

I boligforeningen er det anderledes. Uanset hvor ringe man finder standarden, eller hvor uenig man er med personalepolitikken – ja så er man tvangsindlagt til at få alle sine ydelser (eller mangel på samme) fra boligforeningens egen administration. Det vil vi ændre.

Med adskillelse af forening og administration bliver det meget nemmere at konkurrenceudsætte administrationen. Vi skal som folkevalgte ikke blande os i personalets trivsel eller manglende effektivitet i forretningen. Derimod skal vi have muligheden for at vælge med fødderne – det vil sige; finde en anden serviceleverandør, hvis vi ikke bryder os om forholdene. Det skal gøres helt legalt at forlade BB-administration uden straf.
I Skovgårdsparken har vi modtaget et foreløbigt tilbud fra en mindre organisation på Sjælland, der gerne vil administrere os

Punkt 4:
Afdelingerne er kunder i en serviceforretning
Når vi taler SLA fremover, handler det om aftaler mellem BB-administration og afdelinger. Vi bruger også ordet servicekontrakt, SLA-aftale mv. i stedet for SLA, selv om det ikke er helt dækkende.

Der er nogle ting, som SLA-begrebet ikke kan bruges til. SLA er ikke beregnet til at håndtere klager fra afdelingsbestyrelser eller til at reparere et tillidsforhold, der i forvejen er belastet (mellem folkevalgte og administration). Her skal bruges andre værktøjer.
I skemaet på næste side herunder (indsat af webmaster), kan I se alle fordelene ved SLA.

Elementer i en SLA-servicekontrakt
For at fungere effektivt skal SLA både omfatte ydelserne, og hvordan man forvalter ydelserne. Vi bruger i vores skema et letforståeligt eksempel med græsslåning, selv om denne ydelse normalt ikke leveres fra administrationen.

Hvornår er en aftale ikke en aftale
En aftale er noget, som to parter frivilligt indgår. Hvis serviceleverandøren = BB-administration presser SLA-kontrakter ned over sagesløse afdelingsbestyrelser – ja, så har man jo ikke en aftale. SLA-processen kan dog være nyttig nok, da det altid gavner at få dokumenteret arbejdsprocesser
Man må forstå, at man ikke bare fra den ene dag til den anden kan fylde nogle arbejdsprocesser ind i et SLA-skema og prissætte dem. Selve processen med planlægning, forankring og implementering af en aftale anslår vi konservativt til en varighed på ca. et halvt år fra det tidspunkt, hvor repræsentantskabet træffer beslutning om at igangsætte projektet.

Det administrative personale beskrev tilbage i 1998 deres arbejdsprocesser i en murstensroman kaldet Servicekoncept 2000. Den led en krank skæbne, hvilket var ufortjent. Nok havde den karakter af en roman, da den var mere beskrivende end præcis og manglede prisfastsættelser, men viljen var der.

Når vi skal i gang med SLA-processen, er det igen de nuværende administrative medarbejdere, der skal holde for. Der skal indsamles oplysninger om arbejdsprocesser og tidsforbruget. Det skal analyseres, dokumenteres og præsenteres. Herefter skal der undervises, forhandles og fastlægges indhold af de tre administrationsniveauer og de enkelte SLA-elementer. Og kunderne = afdelingsbestyrelserne skal være med hele vejen. Hvis ikke de er en del af processen, så har vi ikke en aftale.

Alt bliver synligt
Når der bliver indført et SLA-koncept, bliver det lige pludseligt synligt, hvad det koster at pålægge vores administration ekstra byrder (som at læse dette indlæg i Skræppebladet…). Når en afdelingsbestyrelse pludselig ser udgifter på servicekontrakten vokse, vil det give dem incitament til selv at klare problemerne eller få andre til at igangsætte en given aktivitet. Det styrker beboerdemokratiet.

Det vil også være en fordel for BB-administration, der lige pludselig får mulighed for at agere mere effektivt, lige som en privat virksomhed skal. Der vil ikke være plads til medarbejdere, hvis ydelser ikke kan sælges. Men omvendt kan en fleksibel administration forsøge at sælge nogle andre ydelser til afdelingsbestyrelserne og dermed vokse.

Vi foreslår en fremtid, hvor orden og gennemskuelighed afløser det nuværende kaos. En fremtid hvor vi alle ved, hvad vi får for pengene.
Vil du gi’ SLA til forfatterne, så træffes de på sla@skovgaardsparken.dk




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt