Golfbane eller legeplads?

Læserbrev

Ja, vi mangler at få legehusene og sandkasser stillet tilbage til børnene fra 1-5 år. Der er en fodboldbane til børn fra 6 til 15 år. Grillpladsen ved os gør, at når de griller ud for nr. 43-47, så bliver vi nødt til at gå ind og lukke ud til altanen. Vi bliver røgforgiftede, og altanen stinker af røg. Det er værst for os i stuen, der mangler et læhegn, indtil hækken bliver høj nok. Jeg glemte at nævne, idet jeg skrev om sandkassen og legehusene – lige nu står de smidt ved højhusets vaskehal oven på hinanden.

Og bliver vi orienteret om, hvad vi på Sigridsvej skal have lavet – NEJ!

Det jeg mener er – får vi et nyt fortov, får vi planter foran vinduerne? Nu vi er ved vinduerne – AAB har fået jackpot – pissefede vinduer. Vores kirkevinduer kan ikke stå åben mere end en millimeter, så regner det ind, så det sejler – hurrahurra. Som jeg tidligere har skrevet – fra slot til skrot. God sommer når din altan er 100 grader varm. Den er ubrugelig fra kl. 12 til kl. 24. Og stien fra Karensvej går lige ud for dit vindue. Ingen privatliv. Folk glor ind til os.

Margit Fohlmann
Sigridsvej 47


Svar på ovenstående

Hej Margit. Legepladserne blive reetableret her i efteråret, samtidig regner vi også med, at der vil komme lidt nyt til.
Prøv at gå ud og tal med de personer som griller, måske trænger deres grill til at blive rengjort? Jeg har selv grillet i sommer, og syntes ikke, der var meget røg.

Som tidligere nævnt kan vi kun bestemme over bedet foran blokkene på Sigridsvej, da det er AAB, som ejer det øvrige, og vi kun har råderet over fortovet. Bedene bliver beplantet i efteråret.

Dejligt for AAB, at de har fået nogle vinduer, de er tilfredse med. Jeg er nu personligt tilfreds med mine.

Med hensyn til varme på altan, er der jo ingen forskel fra før renoveringen, da vi heller ikke dengang kunne opholde os der, når solen var på. Jeg har til gengæld nu sat et gardin op, så jeg kan lukke solen ude efter behov.

Med venlig hilsen 
Lise Klærke
Afdelingsbestyrelsesmedlem, Skovgårdsparken




Del eller print denne side:  


En kommentar til
“Golfbane eller legeplads?”


  • 1

    Helle T. Jensen skriver:

    Hej Margit.

    Ved du godt, at du sagtens kan flytte over til AB’erne, hvis du synes deres vinduer er så fine? …
    Personligt synes jeg det ligner noget plasticpis fra Østeuropa …

    Vh Helle


Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt