Afd. 14+18+19: Kort fra de to mindste afdelinger og ungdomsboligerne

Afdeling 14 – Borumtoften
Afdeling 18 – Lyngby
Afdeling 19 – Bronzealdervænget

pluk fra beboermødernes referater, der kan ses i fuld længde på boligforeningens hjemmeside

Borumtoften – afd. 14
Boligforeningens næstmindste afdeling, Borumstoften, afd. 14 i Borum, består af seks rækkehuse. Til afdelingsmødet den 15. september var fem lejemål repræsenteret.
Punktet ’afdelingsbestyrelsens beretning’ blev lynhurtigt overstået, efter at inspektør Robert Sørensen kunne oplyse, at der ikke var sket det store siden sidste afdelingsmøde.

Der har været en stor udskiftning blandt beboerne i afdelingen. En huslejestigning på 1,88 procent blev vedtaget uden kommentarer eller spørgsmål.

Og så var det tid til valghandlingen. Her blev Katrine Damgaard L. Sjøgaard valgt til formand, Pernille N. Nielsen blev næstformand, og Jasmin Arnaut blev medlem. Rene Due Nielsen blev valgt til 1.-suppleant.

Lyngby – afd. 18
I boligforeningens mindste afdeling med fire husstande sørger beboerne selv for mange ting, så som græsslåning og klipning af hæk. Det er blandt andet med til at holde huslejen i ro.
Et overskud på 13.000 kroner i sidste års regnskab vil til dels blive brugt på en ny bænk til afdelingen.

En beboers forslag om at inddrage afdelingens fælleslokale til beboerens eget lejemål fik positiv opbakning. Så nu skal det undersøges, om det kan lade sig gøre, og hvilke økonomiske konsekvenser det vil få både for beboeren og for afdelingen.

Lyngby har ikke nogen afdelingsbestyrelse, men ønsker at fortsætte med den nuværende ordning med kontaktperson. Her var der genvalg til Susanne Jars som kontaktperson.

Bronzealdervænget – afd. 19
Boligforeningens ungdomsafdeling kommer i 2015 til at opleve, at huslejen sættes ned med 1,25 procent. I årets løb har afdelingen fået styr på cykelskuret, så der ikke længere stjæles cykler. Og så har afdelingen fået sat et filmlærred op i fælleslokalet og fået etableret en filmklub, og i lokalet kan beboerne også få adgang til nettet.

Uden afstemning var der genvalg til afdelingsbestyrelsen til Lisa Nielsen Snedker og nyvalg af Mads Lorenzen, Lars Erik Hansen og Marie Lauritzen, mens Rasmus Danielsen blev 1.-suppleant.


Læs videre på bbbo.dk under afdelinger.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt