Forfatteraften, banko og julefrokost

Det foregår i Klub Hans Broge

Illustration af Jesper Ankjær

Torsdag den 6 november
kl. 19.30: Forfatteraften med vores lokale forfatter Peter Kjeldsen. Efter en del overtalelse er det lykkedes os at få Peter Keldsen til at komme i Klub Hans Broge og fortælle om sit spændende forfatterskab, bland andet om ”En slutter” – bogen om Ceres Bryggerierne. Se www.peterkjeldsen.dk

Torsdag den 20. november kl. 19
(bemærk tidspunktet):
Banko med indlagt generalforsamling. Børge Nielsen og Kurt Johansen styrer bankoløjerne. Efter tre spillerunder afholder vi den årlige generalforsamling med dagsorden ifølge vedtægterne. Herefter fortsætter vi vores hyggelige bankospil.

Svostrup Kro

Torsdag den 4. december:
Julefrokost på Svostrup Kro.
Afgang med bus kl. 11.45 fra Vaskehuset, Udsigten 88.
Det er blevet en hyggelig tradition, at vi afholder vores julefrokost på denne maleriske pramdragerkro ved Gudenåen. Svostrup Kro er julepyntet ud over det sædvanlige, og maden er fantastisk, og der er rigeligt af den. Vi lægger senere den endelige menu ud på vores nye hjemmeside www.klubhansbroge.dk
Prisen for julefrokost og bus for medlemmer er 200 kr. Ikke-medlemmer kr. 275.
Som udgangspunkt afholder klubben udgiften til bussen, men måske bliver vi nødt til bede om ekstra 25 kr. for at få enderne til at nå sammen. Vi har her ved Skræppens deadline ikke endeligt overblik.
Bindende tilmelding efter ”først til mølle-princippet” (der er et begrænset antal pladser) til Gunhild på tlf. 23355556 gunhild@weisbjerg.dk senest den 20. november, men meget gerne før.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt