Afd. 12: Thorsbjerg skifter gamle hvidevarer ud

Afdeling 12 – Thorsbjerg

Afdeling 12 på Holmstrup Mark ser frem til 25-års-jubilæum i 2015

Af Helle Hansen, arkivfoto af Ulrik Ricco Hansen

Et dusin beboere mødte frem til efterårets beboermøde i Thorsbjergs beboerhus, Stenhytte.
Her kunne afdelingsformand Linda Adamsen berette, at der, som der plejer, i årets løb har været stille og roligt i Thorsbjerg.

Men der er dog alligevel sket en del med udskiftning af terrassedøre og varmeenheder. Og både fælleshuset og gæsteværelserne er blevet sat i stand.

Derudover har bestyrelsen bestemt, at afdelingen løbende skal have udskiftet køleskabe, frysere og komfurer, når de gamle er slidte.

1. august 2015 kan afdelingen fejre 25-års-jubilæum, så der bliver fest. Men det er endnu ikke planlagt, hvad der skal ske.

Rolig husleje
Udgifter og indtægter i Thorsbjerg følges fint ad. Det betyder, at der ikke kommer nogen huslejestigning i 2015. Det er blandt andet de seneste par års små overskud, der er med til at holde huslejen i ro.

Fredsvalg
Da beboermødet nåede frem til punktet ’valg’, meddelte de tre afdelingsbestyrelsesmedlemmer, der var på valg, Lise Ledet, Esben Trige, Ulla Jellesen, at de alle var villige til at modtage genvalg. Og da der ikke var andre, der ønskede at stille op, så var det hurtigt afgjort.
Orla Korsgaard blev efterfølgende valgt til suppleant.
Til FAS blev Kurt Hansen valgt, mens Finn Kristensen blev valgt til Skræppebladets redaktion.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt