Afd. 6: Keramikværkstedet i Holmstrup

Afdeling 6 – Holmstrup

Keramik interesserer mange i boligforeningen

Af Jens B. Skriver. Foto: Martin Krabbe

Alle er velkomne i Holmstrups keramikklub. Også beboere uden for Holmstrup.

Alle er velkomne i Holmstrups keramikklub. Også beboere uden for Holmstrup.

Snakken gik livligt, den formiddag Skræppebladet dukkede op i Keramikklubben i Holmstrup, der har til huse i Værestedets lokaler. Seks damer var mødt. Aktiviteten, der har eksisteret i to år, har nu omkring 10 medlemmer, men nogle er syge, og andre er udprægede B-mennesker.

Der startes med morgenkaffe, mens verdenssituationen ordnes. Der snakkes denne dag om moderne computerteknik og terror. Man interesserer sig også for de andre keramikklubber i boligforeningen. Derefter indkasseres penge til materialer.

”Jeg skal ikke bruge penge til glasur,” siger en deltager. ”Jeg kommer aldrig så langt, at det skal glaseres”.

90 år gamle fingre har haft fat i leret.

90 år gamle fingre har haft fat i leret.

Arbejdet
Ler og glasur købes i Sorring. Redskaberne står klar. Deriblandt kageruller. Der er en lille drejeskive. Den store er smidt ud, fordi den brugte vand og lavede for meget svineri.

Aktiviteten har en ovn og brænder selv. Det er meget svært at brænde rigtigt. Den seneste brænding beundres og diskuteres. En mus til at hænge på væggen har brækket halen. Det skyldes, at den ikke har haft rigtigt underlag, men halen kan limes. I fade med flot glasur er der nedsmeltet glaskugler.

”Alt glas kan nedsmeltes,” siger Connie, der har stor erfaring med keramik.

Der er også holdere til fyrfadslys og bakker til japanske haver med afløb. Imens går andre i gang med at modellere askebægre og skåle.
Social kontakt, hygge, kreativ udfoldelse og fremstilling af praktiske ting går således hånd i hånd.

Keramikklubben mødes fredag 10.30 til 13 i lokalerne Jernaldervej 245 første sal til højre. Alle er velkomne.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt