Støt dit lokale Beboerhus

Der vil ske mange ting i Beboerhuset i det næste år.

Illustration af Jesper Ankjær

Det vil helt sikkert blive spændende at deltage i bestyrelsesarbejdet eller som frivillig.

Bestyrelsen deltager bl.a. i en forberedelsesgruppe om de kommende beboerhuse i Helhedsplanen. Som frivillig vil du også kunne give en hånd med i aktiviteter for kvinder, mænd og børn og unge, i folkekøkkenet m.v.

Har du forslag eller interesser, som kan interessere andre, så hør, om vi har et passende lokale.
Mange penge har vi ikke, men vi kan være behjælpelige med at finde ud af, hvor der er mulighed for støtte.

Tousgårdens Venner er en selvstændig forening, der driver Beboerhuset Tousgårdsladen i bygningerne, den lejer af Brabrand Boligforening (afd. 5). Foreningen får støtte af Aarhus Kommune til drift og husmandsansættelse, men skal selv tjene til vedligeholdelse, inventar osv. Derfor er frivillige meget velkomne til at give en hånd med. Vi kvitterer med en kop kaffe og en hyggelig atmosfære.

Kig ind, deltag i aktiviteterne, kom til generalforsamlingen, eller giv en hånd med som frivillig. Så er du med til at bevare og gøre Beboerhuset endnu bedre.

Husk også, at vi har lokaler både til private fester, generalforsamling, større møder osv. Desværre kan man ikke få fast lokale, men man kan booke sig ind med enkeltarrangementer – også fortløbende aktiviteter.

DERFOR: Støt op om DIT lokale beboerhus!

Vi glæder os til at se dig og din nabo.

Venlig hilsen
Esben Trige, formand, Tousgårdens Venner




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt