Verdenshaverne søger en gartner

verdenhaverne

Det kribler og krabler i Gellerup og Toveshøjs boligsociale projekt, Verdenshaverne, som næsten ikke kan vente på, at foråret kommer og det bliver tid til at komme i jorden i de to haver, Gelleruphaven og Toveshøjhaven, og i de mobile bede ved Yggdrasil. Og så er der også lige et lille forårsprojekt med havelabyrinter på Verdenspladsen på vej.

Lige nu søger Verdenshaverne en gartner, der kan hjælpe med drift og med udvikling af de to fælleshaver og bedene. Omfang: Cirka 15 timer om ugen, opstart hurtigst muligt. Aflønning skal ske gennem eget firma eller som B-honorar (konsulentaftale).

Som gartner skal du gerne kunne lide at øse af din faglige viden til kollegaer og andre. Og så bliver du en del af et team bestående af den daglige leder, medarbejdere i praktik og frivillige.
Ansøgningsfrist fredag den 6. marts 2015.

Aktiveringstilbud i Verdenshaverne
Hvis du arbejdsledig og skal i aktivering og kan lide at gå udenfor og rode i jorden, så er Verdenshaverne måske også noget for dig. Samtidig med at du arbejder i haverne og i det grønne, får du opbakning fra jobcenter og kolleger i forhold til afklaring om job og uddannelse. Vær med og få ny viden, nye kontakter og måske venner for livet.

Verdenshaverne har et lokale i det hyggelige beboerhus Yggdrasil på Dortesvej 35A.

Læs mere om verdenshaverne, praktik og forening på www.verdenshaverne.dk – eller kontakt daglig leder Elin Kyhl Svendsen, mobil 22 94 88 96. Email: post@verdenshaverne.dk




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt