Hvad laver en gårdmand?

Portræt af gårdmænd og deres arbejde

Skræppebladet er denne gang taget på tur til Hasselagers gårdmænd for at fortsætte vores serie om de forskellige arbejdsopgaver i Brabrand Boligforening.

I Hasselager er der ansat seks gårdmænd. Det er Claus Westergaard, Jesper Nielsen, Jesper Andersen, Søren Kristensen, Gert Kristensen og Michael Jensen i arbejdsprøvning. En normal arbejdsdag starter med, at gårdmændene er et par timer i den afdeling, de hver især har ansvaret for. Derefter mødes de kl. 9 for at tilrettelægge resten af dagens arbejde.

Jesper Nielsen, Claus Westergaard og Jesper Andersen mangler en kombinationsmaskine.

Jesper Nielsen, Claus Westergaard og Jesper Andersen mangler en kombinationsmaskine.

Mange forskellige opgaver

Over en kop kaffe får vi en snak med Claus, Jesper N og Jesper A, der fortæller, at arbejdsdagene aldrig er ens.
”Er der meget sne, starter alle med at rydde sne. Nogle dage kan der være mange småreparationer meldt ind. Det kan være vandhaner, der drypper, døre, der binder, komfurer eller køleskabe, der er problemer med, og meget andet,” siger de.

Småreparationerne klarer de helst selv for at spare penge, men de kan dog være nødt til at tage håndværkere ind udefra, hvis der er meget travlt, eller hvis det er ting, der skal udskiftes i en hel afdeling. De deltager også i syn af lejligheder, og desuden har de altid større projekter i gang, for tiden er det læhegn i afdeling 15, der skal skiftes ud med kirsebærtræer.

”Plæneklipning tager ca. tre dage hver gang, og at holde de grønne områder pæne tager meget tid,” forklarer gårdsmændene.

Gårdmændene tager sig tid til beboerne, selvom de har travlt.

Gårdmændene tager sig tid til beboerne, selvom de har travlt.

Ønsker en kombinationsmaskine

Gårdmændene ønsker meget at få bevilget en maskine, der både kan påmonteres udstyr til at klippe græs, feje og rydde sne. De har for lidt maskinkraft, specielt efter de har fået den 6. afdeling at passe.

”Nu kræver det meget planlægning at få kabalen til at gå op med det materiel, vi har til rådighed, og vi vil gerne gøre arbejdsgangene mere effektive,” siger de.

God kontakt til beboerne

Gårdmændene vægter meget, at det er et servicefag, de arbejder i. Men som de siger:
”Man kan aldrig gøre alle tilfredse.”

Deres indtryk er dog, at de fleste er tilfredse med deres arbejde, og de vægter meget, at der skal være tid til en snak med beboerne. Det gør også, at man mange gange kan fange eventuelle problemer i opstarten. De tager også meget hensyn til at dele ”sol og vind” lige mellem de forskellige afdelinger, så ingen forfordeles.

Frihed under ansvar

Hasselagers gårdmænd er alle rigtig glade for deres job, og de har det godt med deres kollegaer og varmemesteren, Flemming.

”Vi får lov at give vores egne input og sætte initiativer i gang selv, for vi arbejder under mottoet: frihed under ansvar,” fortæller de.
Gert er under uddannelse som ejendomsservicetekniker og er derfor væk 5-6 uger ad gangen. Claus, Jesper A og Søren vil også gerne have uddannelsen, når der bliver mulighed for det.


Afdelingerne i Hasselhøj

Brabrand Boligforenings 500 lejemål i Hasselager er fordelt på afdelingerne: Hassehøj, afd. 7, Hassel-engen, afd.15, afd. 21, Baunevej, og afdelingerne 23 og 24, Skovhøj, samt Kildeager, afd. 26.

Læs også

▮ Skræppebladet, det trykte magasin 2015-02 Marts

Rating

Synes du om artiklen?

Hjælp Skræppebladet med at blive bedre - giv en hurtig feedback.

  • Øv - ikke god
  • Nogenlunde
  • OK
  • Cool - god artikel
  • Kan anbefales
Klik på en smiley - du kan skifte mening bagefter.
Kommentar

Deltag i debatten og skriv kommentar som vises til alle

Skriv en kommentar

Denne side:

Kilde

Denne artikel er bragt i
Skræppebladet
2015-02 Marts side 12-13
i sektionen Artikler

forsiden af magasinet 2015-02 Marts

©Copyright

Skræppebladet har copyright til denne artikel.

Det er ikke tilladt at kopiere eller viderebringe elementer uden skriftlig aftale.

Den eksklusive copyright tilhører de originale bidragsydere fx skribent og fotograf.

Læs mere om copyright på Skræppebladet

Kontakt

Skræppebladet er forenings- og beboerblad i Brabrand Boligforening

Skræppebladet
Kollektivbyen
Gudrunsvej 78, 2.-3.sal
8220 Brabrand

Se seneste kolofon og kontakt redaktionen for nærmere information om denne artikel.

Web-sektioner

Nyheder

Magasin

Aktiviteter

Afdelingerne

Foreningen

Debat

Mine bogmærker

henter data

Mine seneste artikler

henter data