Afd. 6: Holmstrup Haver

Afdeling 6 – Holmstrup

Kornmark blev til nærhaver

Tekst og foto af Jens Skriver

Holmstrup Haver er kun 30 år; altså 10 år yngre end selve Holmstrup. Margrethe Borchorst og Hans Martin Gårdhus har været med fra starten. Hans Martin fortæller:

”Ideen om en haveforening med nærhaver opstod, og det var muligt at leje arealet af kommunen. Herman Nielsen gik rundt og målte lodderne op i snevejr. Hjørnepæle blev malet med rødt. Der blev holdt en stiftende generalforsamling, og man kunne blive skrevet op til at deltage i lodtrækningen om den ønskede have.”

Haveforeningens område er sådan set uændret frem til i dag men tre haver blev ofret, da søen neden for Fusiama blev anlagt (Red: Fusiama=Grimhøj).

”Der er en kilde i bunden af søen. Der blev anlagt et dræn og derefter en grøft, som stoppede til, og til sidst anlagde kommunen en sø,” fortæller Hans Martin.

Det praktiske
Haverne skråner nedad mod søen, og få steder går natur og kultur i ét som her. Det gælder ikke alene bevoksningen; rådyr er også hyppige gæster, der bider knopperne af Hans Martins æbletræ.

Den største have er på 300 m2, og den mindste på 71 m2. Lejen er for tiden 1,50 kr. pr. kvadratmeter om året, men sættes næste år op til 2 kr.
”Det skyldes, at vi har forholdsvis dyre redskaber,” fortæller Hans Martin.

”Vi har et redskabsrum med plæneklippere, fræser og motordrevne buskryddere.”

Tanken om nærhaver groede lige så stille frem. Der må være lækroge, men ikke egentlige huse. Det er ikke kolonihaver. Ved siden af ligger haveforeningen Persillerækken, der er oprettet som led i en boligsocial indsats.

Holmstrup Haver har en bestyrelse på fem med en kasserer, en kontaktperson og en, der står for udlejningen af haver. Beboere på Holmstrup Mark har fortrin, men enkelte haver er lejet ud til folk fra Gellerup og Toveshøj. Haveforeningen har i mange år haft venteliste.

Havernes nytte
I begyndelsen var haven først og fremmest et sted, hvor man dyrkede til husholdningen. Nu kan de blive brugt til græs og stauder, bær, køkkenhave og til hundelufterhave. Nogle har delt mellem køkkenhave og prydhave.

”Fordelen ved haver er, at man kan dyrke grønsager, få jord under neglene, røre sig og have et sted udenfor, især om sommeren.

Mennesker har godt af at være ude i naturen. Lejligheden sætter begrænsninger for udfoldelsesmulighederne, men man skal bruge den tid, der er nødvendig,” siger Hans Martin og fortsætter:

”Folk er glade for en have på alle mulige måder. En af medlemmerne kommer her hver dag året rundt, så han kan komme hjemmefra. Folk træffer hinanden på kryds og tværs og snakker i hverandres haver. Der kan tændes bål og bages snobrød til børnene.”




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt