Hvad sker der i Gellerup Kirke (apr. ’15)

Koncerter, værestedsaften og festival i kirken

Værestedsaften
9. april kl. 17.00 – 19.30
En torsdag om måneden inviterer Gellerup Kirke til Værestedsaften i kirkens underetage. Kl. 17 er der kaffe/te og småkager og tid til en snak. Kl. 18 serveres der varm mad. Derefter synger vi sammen og hygger os til omkring kl. 19.30. Du behøver ikke melde dig til – du kan bare møde op.
 
Multikulturel festival
12. april kl. 12.00 – 15.00
Loppemarked med lækker mad, børneaktiviteter, musik, dans, Ladywalk og højt humør i Foreningernes Hus, Gudrunsvej 10A. Overskuddet deles mellem et hospital i GAZA, et hospital i Puntland, Somalia, og Kirkens Korshærs arbejde for hjemløse i Århus.
 
Koncert med Hudna
Søndag 12. april kl. 19.30
Bandet Hudna skaber liv i Gellerup Kirke. Hudna er bandet, hvor tre forskellige kulturer, tre forskellige religioner og tre forskellige musikkulturer smelter sammen. Musikken er baseret på tyrkisk folkemusik, men også inspireret af rytmisk musik fra Mellemøsten, Balkan og Tyrkiet – og af vestlig rock og ‘folk’. Kom og få en oplevelse.
Entré 50 kr., som går ubeskåret til hjælpearbejdet for den Multikulturelle festival.
 
International aften
Fredag 17. april kl. 18.00 – 21.00
Armensk aften med dejlig armensk mad, armenske lege, dans, fortælling og musik – kort sagt en aften i Armeniens tegn.
De internationale aftener er et mødested for udlændinge og danskere. De giver mulighed for at knytte relationer på tværs af nationaliteter og lære hinandens kulturer at kende. Vi mødes i kirkens underetage, spiser sammen og får indblik i kulturer rundt om i verden, alt efter aftenens tema.
Pris: voksne 25 kr. – børn 10 kr.
Tilmelding: inden kl. 13 dagen før festen hos kirke- og kulturmedarbejder Bit Boel Buhl på telefon 86250800 eller mail bbb@gellerupkirke.dk
Alle er velkomne.
 
Koncert med Mads Granum
Fredag 21. april kl. 19.30
Mads Granum er organist og uddannet jazzpianist. Hans seneste album, ”Nordic Standards”, udkom i 2014. Her kaster han sig atter ud i modige fortolkninger af de fælles danske salmer og højskolesange, som på én gang virker fornyede og genkendelige. Usnobbet og legende spiller Mads Granum Kvartet sig lige ind i hjertet på sit publikum. Velkommen til en opmuntrende aften i selskab med en rigtig velspillende og veloplagt kvartet.
Entré: 50 kr.
   
Frivillig i Gellerup Kirke
Er du kreativ, meditativ, aktiv eller alternativ? Så overvej, om du ikke skulle være frivillig i Gellerup Kirke. Kontakt kirkekoordinator Torben Kirkegaard, og hør mere.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt