Afd. 2: Mere om Søvangens beboerhus

En opvaskemaskine i beboerhuset er forsvundet

Af Kirsten Hermansen

Et forargeligt tyveri, sket inde midt i beboernes fælles hus, har medvirket til, at afdelingsbestyrelsen blev nødt til at gentænke, hvordan et nøglesystem til beboerhuset skal fungere, og hvem der fremover skal være ansvarlig for et adgangs-system.

Der er mandat til et beboerhusudvalg
Et beboerhusudvalg har på et tidligere afdelingsmøde fået mandat til at være ansvarlig for beboerhuset i forhold til afdelingsbestyrelsen.
Beboerhusudvalget har dog tidligere meddelt, at deres aktiviteter ophører med udgangen af april, på den måde at man ikke mere har kræfter til at stå for de arrangementer, der hidtil har været i huset.
Der er dog et ønske om at fortsætte med de sædvanlige onsdags-aktiviteter.

De beboere, der indtil nu har været ansvarlige for huset ved deres aktiviteter, og bestyrelsen blev enige om, at disse beboere skal fortsætte med at være nøgle-ansvarlige for huset og have adgang til huset på den måde, som afdelingsbestyrelsen beslutter sig for er mest hensigtsmæssig. Det kan være i form af et andet kort- eller nøglesystem.
Beboerhuset har fået installeret en ny opvaskemaskine.

Mere om afdelingsbestyrelsen
Husk, at bestyrelsen holder møde den 2. onsdag i hver måned.
Beboere, der har klager eller spørgsmål, har mulighed for at møde op og tale med bestyrelsen fra kl. 17.30-18.00.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt