Og hvilket forår blev det?

Beboerne skal inddrages i beslutningerne

Af Hanne Hansen

'Højen' i Sonnesgården

Når jeg bliver spurgt om, hvor jeg bor, svarer jeg og fortæller gerne om mit lille sted med noget så fint som en ”front door garden”, lidt fint skal det jo være.
Her bor jeg, og kom endelig ind og se verden fra mit beskedne sted. Jeg ser ud på det, der overraskede dig, da du fandt vejen hertil. Ser, at det er en have og midt i byen og i en boligforening, et alment boligbyggeri.

Ja, haven skabte de fremsynede og idealistiske førstebeboere. Bebyggelsen er et forsøg, hvor ideen er en ny form for ejerskab, en medejerbolig. Hensigten med forsøget var at komme ghettodannelser i forkøbet ved at skabe bredde i beboersammensætningen. De første lejere tog et medejeransvar og fik lov at forme indholdet i deres område. Det fælles arbejde har blandt andet skabt en have med plads til mennesker og biler.

Beboermedvirken i løsningen af opgaver skabte et fællesskab og en samhørighed. Alle synes engagerede og tog medejerskab af området.
De grønne omgivelser og en gensidig interesse for fællesskab fik mig til at sige ja til mit lille sted, samtidig med at vennerne overbeviste mig ved at pege på det grønne nærmiljø. En herlighedsværdi.
Min udsigt til den ene side er DSB og et cykelskur, der søges forskønnet med plantevækst, og til den anden side haven.

Den fælles beboerindsats skabte en blomsterhøj med et lille vandløb. Flere områder er inddraget til beplantning, der kommer stadig nye planter til.
I morgen- og formiddagssolen sidder jeg i en have, og her vil jeg sidde og se ud, ligesom dem ved siden af mig og over mig på første sal, der sidder i mange timer.
Perspektivet er fra lav højde grønne bøgehække, et græsarmeret netområde, træer og buske, der netop nu lyser. Vejen, ad hvilken man når til parkeringerne, er nedslidt og bærer præg af manglende omsorg, men den er vandabsorberende og levende på sin måde, ligner vel mest en god markvej.
Netop vejen trænger til en kærlig hånd, og der er mange måder at løse opgaven på, men beboerne er ikke medinddraget i at se på mulige løsninger eller forslag til løsninger; bestyrelsen vil helst selv i samarbejde med boligforeningen.
Den herlighedsværdi, der ligger i det at bo i en have, er truet. Truet af forvirring eller uvidenhed om demokratiets styrke og alternative løsninger til asfalt.

Ofte tænker jeg på entusiasmen, jeg mødte i begyndelsen. Det var ejerskab og medansvar, der gjorde sig gældende ved, at alle, som kunne, stillede op og hjalp med dette og hint, og det var en fornøjelse at lære hinanden at kende gennem arbejdet. Der er fortsat en stor villighed og et godt fremmøde til visse opgaver.

Det er naturligvis svært at se det samme, når perspektivet er så forskelligt. Bor man lavt, ser man det jordnære. Bor man højt, ser man mere af himlen, noget andet, og detaljen er måske ikke betydningsfuld. Bor man til den ene side, ser man den sides nærhed, og den anden side ser måske noget helt andet. I højden og ved jorden er der også ulighed i perspektivet. Kunsten vil være at finde en fællesnævner. Netop derfor er det vigtigt at høre om de forskellige udsigters virkelighed og betydning.
Mon det er klogt at udelukke medinddragelsen af beboerne?

Og hvilket forår blev det? Ja, der er mange slags vækster, som skyder op, og lidt lugning skal der vel til?




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt