Kommentar til lederen i maj-nummeret

Læserbrev

Jeg blev både ked af det og vred, da jeg læste lederen i det sidste nummer af Skræppebladet – ganske enkelt, fordi jeg synes, det er trist, at det er kommet dertil, hvor man skriver en leder med den ordlyd for at blive hørt.
Det er vigtigt at tænke over, at bladet skrives af frivillige, som har begrænsede resurser ligesom alle andre mennesker. Præcis som Elsebeth skriver.

Samtidig synes jeg ikke, det var konstruktivt at skrive en leder, som trappede tingene op. Meget af det var ikke blevet skrevet om før, mig bekendt. Derfor tænkte jeg ”nu stopper vi!” Måske man skulle have taget initiativ til en dialog gennem en artikel, hvor begge kom til orde ? Sket er sket.

Jeg vil gerne opfordre begge parter til at sætte sig ned og få problemet løst. Ganske enkelt respektere, at der på begge sider er forskellige interesser, og at det vigtige ikke er de ting, som har givet anledning til konflikt, men at problemet løses.

Vi har en dygtig ledelse og mange dygtige skribenter i Skræppebladet – lad os nu komme videre. Sammen.

Sean Ryan Bjerremand
tidligere redaktionsmedlem 2011-2014




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt