Afd. 1: Renoveringsplaner i Hans Broges Parken

Afdeling 1 – Hans Broges Parken

Beboermøde med informationer

Af Inger Bloch

Beboerne i afdeling 1 var d. 18. maj indbudt til et informationsmøde vedrørende renoveringsprojektet.

I mødet deltog inspektør, varmemester, to projektledere, afdelingsbestyrelsen og repræsentanter fra foreningsbestyrelsen.

En kortfattet indholdsbeskrivelse for renoveringsprojektet blev uddelt. Øverst på listen var nævnt de ”nødvendigste” områder: Facaderenoveringer, udskiftning af vinduer og døre, udskiftning af altaner og indvendige følgearbejder.

I alt var der 15 punkter på listen – heraf var fire emner taget ud i forhold til tidligere oversigter.
Der blev stillet mange spørgsmål til panelet og diskuteret livligt ved bordene.

Brabrand Boligforenings projektgruppe vil nu arbejde videre med planerne, og der vil blive udarbejdet en oversigt, hvor økonomien er med i billedet, således at beboerne før en afstemning kan få en ide om den relevante husleje efter renoveringen.

Referat af informationsmødet vil blive udarbejdet af afdelingens sekretær.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt