Afd. 22: Runde fødselarer fejres med maner i Sonnesgården

Afdeling 22 – Sonnesgården

Alle naboer inviteres med til store fællesfester med mad, sang, musik og dans

Tekst og fotos af Ib Helm-Petersen

Enhver anledning til at holde fest skal altid udnyttes. Det princip hylder vi også i Sonnesgården, hvor der en gang om året holdes en fælles fødselsdagsfest for alle de beboere i afdelingen, som fylder rundt eller halvrundt. Det foregår ved, at de pågældende fødselarer i fællesskab inviterer alle de øvrige beboere i Sonnesgården til en kæmpe fødselsdagsfest.

I år foregik festen den 30. maj. Gæsterne var indbudt til klokken 13, og her stod værterne klar på række og bød gæsterne velkommen. I år bestod velkomstkomiteen af 17 personer, som viste os andre ind til et flot pyntet bord, hvor vi fik serveret en perfekt middag, leveret af lokale leverandører, og hertil diverse vine.

Det hele sluttede af med kaffe og hjemmebagte småkager. Det hele blev krydret med diverse festlige indslag og fællessang. For at få maden rystet på plads dansede hele selskabet en festlig kædedans, en boogie woogie, rundt i lokalet.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt