Antenneforeningen Aarhus opretter holdingselskaber til butikken og tv-selskab

Kampvalg om formandsposten og debat om lovgivning mod tv-pakker

Af Kirsten Hermansen – arkivfoto (kun online) af Martin Krabbe

Mandag den 11. maj holdt Antenneforeningen Aarhus ordinær generalforsamling, hvor der deltog 40 personer, inklusiv medarbejdere fra Stofa.

At fortsætte samarbejdet med Stofa eller at tage andre samarbejdspartnere blev vendt og drejet i forbindelse med debatten efter beretningen. Driften af TVAarhus samt etableringen af medlemsbutikken i midtbyen har medført en anbefaling og godkendelse til oprettelse af et hundrede procent foreningsejet holdingselskab, så blandt andet salget af reklamer kan styrkes.

Dette medfører en opløsning af foreningen TVAarhus. Foreningens aktiviteter overføres herefter til Selskabet TVAarhus, som det efterfølgende blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling den 15. juni.

Arkivfoto fra Skræppebladet december 2014: Formand Jesper Pedersen (i baggrunden) og næstformand Anders Andersen er selv med til at indrette butikken. Her samler de møbler fra IKEA.

Priser og TV-pakker
Generalforsamlingens helt store diskussionsemne var priser og TV-pakker, fordi der politisk er bebudet et lovforslag, der vil ændre markedet, så det ikke længere at muligt at indgå kollektive aftaler. Det er netop muligheden for at indgå kollektive aftaler, der var baggrunden for at oprette en antenneforening.

Foreningens bestyrelse mener klart, at der er forskel i pris på en kollektiv aftale og en individuel, og bestyrelsen arbejder med at kortlægge de enkelte konsekvenser. Men de aftaler, der er indgået med programleverandører, kan ikke ændres, før de skal genforhandles.

Genvalg til formand
Der var kampvalg om formandsposten mellem den hidtidige formand Jesper Pedersen og Morten Laursen. Resultatet blev genvalg af Jesper Pedersen.

To af de tre bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, blev genvalgt. Det var Anders Andersen og Aase Asmus Christensen. Derudover blev Nezar Ajjawi valgt ind i bestyrelsen for de næste to år. Som revisor blev valgt Edvin Juhl

Referatet af generalforsamlingen kan i sin helhed ses på Antenneforeningen Aarhus hjemmeside:
http://www.antenneforeningenaarhus.dk/media/26411/Referat-Ant-Aarhus-generalforsamling-2015.pdf




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt