Afd. 7+15: Petanqueklubben Hasselgrisen

Afdeling 7 – Hasselhøj. Afdeling 15 – Hasselengen

Den efterhånden 17 år gamle petanqueklub har medlemmer i alderen 21 til 78 år

Tekst & Foto af Michael Jørgensen

Petanqueklubben Hasselgrisen, der er klub for afd. 7 og 15 og har ek­si­steret siden 1998. Så den er 17 år gam­mel og tæller ca. 50 medlemmer, og den spænder vidt i alder fra de yngste på 21 år til den ældste på 78 år.

Mette, som er en af de yngste i klubben, vandt for nylig en 3. plads ved DM, udover at spille i Hasselgrisen spiller hun også på licens i Brabrand, og derudover deltager hun i landsholds samlinger 5 gange om året.

Mette Letager Kristensen fik en 3 plads ved DM 2015.

Mette Letager Kristensen fik en 3 plads ved DM 2015.

Klubben har elleve baner til rådighed og afholder 3 stævner om året, pinselørdag, første lørdag i august og første lørdag i oktober.
Pinselørdag bliver der serveret koteletter og bøf med fri salatbar. Første lørdag i august står den på pølser. Og i oktober slutter de året af med biksemad med bearnaise. Prisen er hver gang 50 kr.

I august kommer der mange fra hele landet for at deltage, og det er som altid super hyggeligt.

Onsdagsmix
Derudover har klubben hver onsdag noget, der hedder onsdagsmix, hvor man kan komme og være med. Der trækker man så en makker, og for at deltage koster det 25 kr., og der kan alle komme og være med, også selv om man ikke bor i området, og der plejer at være en 20-25 deltagere pr. gang.

En del af pengene for at deltage går til gevinster, og resten bliver brugt på præmier til de 2 bedste damer og herrer, som bliver kåret første onsdag i september, hvor onsdagsmix afsluttes.

Afholdes årlig turnering
Klubben holder en gang om året en turnering for klubbens medlemmer, hvor der spilles både single, double og trible. Klubben holder åbent onsdag fra 17.30 til 21.00 (om sommeren) og igen søndag fra 11.00 til 14.00; men det kommer også an på vejret; men for det meste er der åben hele året.

Klubbens formand, Rene Rosted Jen­sen, ”GUMSE”, har været med i klubben i 15 år. Han har nu valgt at stoppe, når hans periode i bestyrelsen slutter, da han synes, der skal nye kræfter til.

Ønsker man at blive medlem i Hasselgrisen, koster det 110 kr. om året, og så kan du komme og spille. Ønsker du at komme og hygge dig og bare kigge på, kan du blive passivmedlem, og det koster 50 kr. om året.

Begge priser er både for dem, der bor i afd. 7 og 15, og for folk, der kommer udefra, som gerne vil være med.

Klubben spiller også en stor rolle til det årlige sankthansbål, hvor de lægger hus og grund til, hvilket er super. To gange om året mødes klubbens medlemmer til en fælles arbejdsdag, og der er så mad og drikkevare til dem, som kommer og giver en hånd med.

Så sidder du og får lyst til at høre mere om klubben og spillet, så er det bare at kigge forbi. Der vil altid være én, der kan fortælle om klubben.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt