Brabrand Parkrun inviterer alle til at deltage i Hasle Bakkerløbet

Der er både gang og løb for store og små, når der den 17. september er motionsløb i Hasle Bakker

Af Helle Hansen

For fjerde år i træk holdes der motionsløb i Hasle Bakker, når Hasle Bakkerløbet skydes i gang. I år finder det sted torsdag den 17. september.

”Og i år har vi bestilt godt vejr,” lover Jan Christensen fra Brabrand Par­krun, der står bag løbet, som ar­rangeres i samarbejde med Den Selvejende Institution Hasle Bakker og med løbets hovedsponsor Lasse Larsen Byg A/S.

”Så hvis du har lyst til at udfordre din kondition, så kom og prøv at løbe over de tre store bakker i det naturskønne område Hasle Bakker,” lokker Jan Christensen.

Løb og gå fem eller ti kilometer
Haslebakkerløbet byder både på et børneløb over to af bakkerne med start kl. 17. Der udover er der mulighed for at gå enten en ca. 5 eller ca. 10 km walk rundt i bakkerne. Det er også med start kl. 17.00.

Løberne kan vælge mellem to distancer. Det ene bakkeløb, er en omgang på fem kilometer, mens ti kilometeren er to omgange. Begge løb skydes i gang kl. 18.00.

Alle løbene starter fra P-pladsen for enden af Lenesvej.

Lokal opbakning
Det er frivillige fra Brabrand parkrun, der står for alt det praktiske omkring arrangementet.

”Men vi er meget glade for samar­bejd­et med Cafe Perlen, der i målområdet serverer arabiske specialiteter, samt Det Gule Hus Venner, som går vagt på parkeringsområdet ved Toushøjskolen, mens løbet finder sted, så alle kan være trygge, mens de er ude på ruten,” siger Jan Christensen, der håber, at se mange også fra Gellerupområdet, der har lyst til at deltage i motionsløbet.

Tilmelding sker via www.sportstiming.dk.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt