Klar til analog-sluk?

Nu slukkes det analoge signal snart

Af Bestyrelsen Antenneforeningen Aarhus. Arkivfoto (kun online)

Kan du se DR3 på dit TV? Hvis svaret er ja, er nedenstående information ikke aktuel for dig!

Kan du ikke se DR3 – som er en af de mange tv-kanaler, som i dag kun sendes digitalt og dermed ikke i analog udgave – skal du vide, at der sker en stor ændring i september.
Vi har efter mange år med 2 forskellige signaler (analogt og digitalt) valgt at slukke helt for det gamle analoge signal for medlemmerne af Antenneforeningen Aarhus.

Det betyder, at følgende tv-kanaler ikke længere vil blive sendt analogt:
Fra tirsdag den 15. september vil disse kanaler kun kunne ses digitalt:
TV2, Kanal 5, TV2 Charlie, TV2 Zulu, Kanal 4, Eurosport Danmark, TV3 Sport 1

Fra tirsdag den 22. september vil disse kanaler kun kunne ses digitalt:
DR1, DK4, TV3, TV2 News, 6’eren, TV3+

Fra onsdag den 23. september sendes alle tv-kanaler kun digitalt
Har du behov for hjælp i denne forbindelse, er du velkommen til at besøge vores medlemsbutik, hvor Stofas medarbejdere vil kunne besvare spørgsmål og give råd og vejledning om mulighederne for at se de tv-kanaler, du plejer at se – også efter 22. september.

Medlemsbutikken er beliggende i H. H. Seedorffs Stræde 3 – 5 i Aarhus C og holder åbent mandag – fredag kl. 10 – 18 og lørdag kl. 10 – 14.

Vi håber på vores medlemmers forståelse for denne beslutning, som er truffet efter lang tids grundige overvejelser. 

Arkivfoto: Fotocollage af Ulrik Ricco Hansen

Arkivfoto: Fotocollage af Ulrik Ricco Hansen




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt