Thorsbjergs 25-årsjubilæum fejret med maner

En dag fyldt med aktivitet

Af Jens Skriver. Fotos af Jens Skriver & Martin Krabbe

Lørdag 1/8 var flaget hejst i Thorsbjerg, da afdelingen fejrede sit 25-årsjubilæum, og små flag viste vejen, til hvor aktiviteterne foregik.

Thorsbjergs beboere havde hele dagen til at fejre afdelingens 25 års jubilæum

Thorsbjergs beboere havde hele dagen til at fejre afdelingens 25 års jubilæum

Først samledes beboere og gæster til morgenmad i ”Haven”. Den var ha­ve til et af de statshusmandsbrug, ud­stykket fra Holmstrupgård, der lå her, indtil Brabrand Boligforening købte arealerne. Det og meget mere fortalte Linda Adamsen i en præsentation af stedet.

Linda Adamsen

Linda Adamsen

Boligforeningens tidligere direktør, Torben Overgaard, mindedes klassekammeraten Lisbeth, der kom fra et af statshusmandsbrugene. I virkeligheden ejede Brabrand Boligforening arealerne i to omgange. Den måtte nemlig sælge dem til kommunen, inden den købte dem tilbage til bebyggelse.

Torben fik som ung ansat i boligforeningen i 1960’erne til opgave at leje arealerne ud. Han fandt ud af, at det var mest nærliggende at leje dem ud til Bønløkke på Lyngbygård, og at lejen skulle opgøres i korn efter kapitelstaksten. (Kapitelstaksten er en ældgammel måde at taksere korn på.)

Det blev også fremhævet, at i Thorsbjerg tager man sig af folk. Her er det godt at blive gammel.

Daniel indvier legeredskaber.

Daniel indvier legeredskaber.

Haven betyder meget for Thorsbjerg. Til jubilæet var der blevet stillet en række ”motionsredskaber” op til børn. Daniel klippede snoren over og indviede dem, og det blev vist, hvordan turen startede for de mindre børn inde i midten og derefter blev til en tur gennem krattet eller rettere sagt vildnisset.

For børn og voksne
Om eftermiddagen underholdt Dukketeatret Guldlok børnene og kun børnene. De var de eneste, der fik adgang til et magisk værelse. For de voksne var der kaffe og lagkage, mens klovnen Tonny Trifolikum gjorde lykke både blandt børn og voksne.

Dukketeatret Guldlok.

Dukketeatret Guldlok.

Håndbryggerlauget gav smagsprøver på deres øl. Det var tydeligt, der var gjort nogen ud af den, og som en af bryggerne sagde: ”Du får den øl, du gider drikke”.

Der var stuvende fuldt i Stenhytten til fællespisning og trængsel på dansegulvet, da Hilbilies sluttede dagen af med rock and roll og andet populært musik.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt