Til jubilæum for fuld musik

Afdelingssekretær Marianne Vengsgaard blev fejret for sine 25 år i boligforeningen

Af Lotte Pape

Fredag den 14. august kunne Marianne Vengsgaard fejre 25-årsjubilæum som afdelingssekretær i Brabrand Boligforening. Mariannes nærmeste var sammen med tidligere og nuværende kolleger samt repræsentanter for de afdelinger, hun gennem årene har arbejdet for, med til at fejre jubilaren for fuld musik.

Marianne Vengsgaard

Keld Albrechtsen roste i sin egenskab af både nuværende og tidligere for­mand for Foreningsbestyrelsen Ma­rianne for hendes altid grundige for­beredelse af møder – helt ned til at arrangere formandens transport!

Keld Albrechtsen

Ord som samarbejdsvillig, arbejdsom og bestemt gik igen i skudsmålene, der i dagens anledning var fundet frem fra fortidens gemmer. Boligforeningens direktør Keld Laursen roste i sin tale Marianne for hendes store paratvillighed og imødekommenhed.

Man skal ikke have været sammen med Marianne ret længe for at opdage, at hun ikke kun har gehør for sit arbejde, men i høj grad også for musikken.

Således er Marianne altid forsanger ved den faste tradition med en fællessang ved per­sonaleorienteringsmøderne. Og man­dag aften har i mange år været hel­liget kornetten og musikkorpset.

Der var da også masser af musik i jubilæumsreceptionen, både i en quiz og i forskellige musikalske indslag fra familie og medmusikanter.

Et stort tillykke og tak skal lyde til Marianne.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt