Gellerup Kirke med højt til himlen

Gellerup Kirkedage bød både på kirkegymnastik, sang, dans, snak og vandreture i området

Af Helle Hansen, foto Freya Wildt Nørrevig

Sidste weekend i september holdt Gellerup Kirke traditionen tro Gellerup Kirkedage. To oplevelsesrige dage under overskriften ”En del af noget større”, som lørdag formiddag blev sat i sving med fælles kirkegymnastik i kirkerummet, hvor deltag­erne både kom til at hoppe og danse og klappe undervejs.

I år havde menighedsrådet valgt at blive hjemme i sognet i stedet for at drage på lejr. Og i løbet af arrangementet blev der i flere sammenhænge sat fokus på at lære Gellerup bedre at kende.
Det betød blandt andet, at en af workshoppene inviterede på en walk and talk ud for at se på Gellerups frodige grønne natur, venligt guidet af Verdenshavernes projektleder Elin Kyhl Svendsen.

Arabisk visit
På vej tilbage til kirken var der ar­rangeret besøg hos en ældre arabisk kvinde i hendes lejlighed på Gudrunsvej. Her fik alle deltagerne en spændende snak om muslimske traditioner og måder at leve på.

Andre workshopper blev i kirken. En var en højskoletime med historier fra Livværksstederne ved leder Verner Karkov. Og så var der gudstjenesteudsmykning, hvor deltagerne var med til at lege med blomster og ting fra naturen, som skulle bruges til søndagens gudstjeneste.

Kor med optræde
En anden af workshoppene var halvanden times rytmisk korsang sam­men med kirkens organisk Mar­tin Hornstrup. Det gik så godt, at del­tagerne sagde ja tak til at synge to sange under søndagens gudstjeneste, som efter en hyggelig fælles brunch for alle deltagerne afsluttede to meget hyggelige og lærerige kirkedage hjemme i Gellerup Sogn.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt