Kender du din nabo?

I fem år var min bopæl Gudrunsvej 42, 4 mf. En meget smilende mand i opgangen hedder Libaan Sabrie

Tekst og foto af Sean Ryan Bjerremand

Libaan Sabrie er født i 1970 i Somalien, hvor han boede indtil begyndelsen af 199’erne. Libaan kom til Danmark i 1993, og har altid været enten i arbejde eller under uddannelse. Aktuelt er han i gang med uddannelsen i statskundskab på 2. semester og har arbejdet som musikunderviser.

For musiker og familiefar Libaan Sabrie er det vigtigst at uddanne sig  og ikke at dumme sig.

For musiker og familiefar Libaan Sabrie er det vigtigst at uddanne sig
og ikke at dumme sig.

Libaan mener, at man skal engagere sig i samfundet. En god tilværelse i Aarhus hænger sammen med fællesskaber med andre mennesker. Han har en 14-årig søn, Aanas, der spiller fodbold i AGF, og selv deltager han ivrigt i netværksdiskussioner med andre somaliere om, hvordan integrationen bedst lykkes, og hvordan somaliere bedst muligt bliver en del af Aarhus.

Men hvad bragte ham til Danmark?

Borgerkrig i Somalia
Omkring 1990 var Somalia et kommunistisk land. Usikkerheden steg, og til sidst kom det til borgerkrig. Libaan mindes om borgerkrigen, når han ser billeder fra Syrien og erklærer, at han var heldig at overleve. I Somalien blev Libaans far og halvsøskende skudt, faderen døde kun 3 ½ måned, efter at Libaan var ankommet til Danmark. Derfor modererer han også sit udsagn om held til ”jeg er heldig NOK!”

Krigens udbrud gjorde livet vanskeligt. Før krigen havde Libaan drømt en universitetsuddannelse, men der var knapt nok mulighed for at få noget at spise. Hvorfor? Fordi folk knapt nok turde gå ud og handle af frygt for at lide samme skæbne som Libaans far og søskende.

Livet i Danmark
Libaan har været bevidst om to ting – ikke at dumme sig og at tage en uddannelse. Dummer man sig ikke, har man ingen fjender, og man kan klare sig, hvis man har en uddannelse. Følelsen af at være velkommen var der med det samme, men det danske sprog er ikke det nemmeste.

På et højskoleophold lærte han Højskolesangbogen at kende, og ahn har lært at sætte meget stor pris på danske film som Olsen-Banden og Matador. Det har han betragtet som en god måde at lære sprog på. Derhjemme har han været bevidst om at tale dansk med sine børn. Det gør hans kone ikke, for der skal være somalisk kulturarv.

Somalisk kulturarv er der også i kærligheden til musik. Libaan beskriver afrikanere som værende født med rytme i blodet, og Libaan tænker hver time på musik. ”Musik holder mig i live”, siger han og beskriver musik som afstressende og noget, der siger mere end ord.




Del eller print denne side:  



Skriv en kommentar til denne side (artikel) LÆS VILKÅR FOR DEBAT

For at undgå spam skal du skrive bogstaver og tal fra billedet herunder:
(indlæser langsomt)




 
 
© 1970-2017
Skræppebladet - Beboerhuset Yggdrasil - Dortesvej 35A - 8220 Brabrand
| Vilkår for debat | Privatlivspolitik | WP | Kontakt